John bruger sit liv på at tage hånd om sin fireårige søn, Michael. Moren forlod dem kort tid efter fødslen. Da John får at vide, at han kun har få måneder tilbage at leve i, prøver han at skærme Michael for situationens alvor. Samtidig begynder han at lede efter den perfekte familie, som kan overtage forældrerollen. Men kan man bedømme en families evne til kærlighed efter et kort møde?

Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.

Den vanærede journalist Michael Finkel er blevet fyret efter en historie, der gik helt galt. Ved et tilfælde finder han ud af, at Christian Longo, en mand der er anklaget for at have myrdet sin familie, under sin flugt har givet sig ud for at være Finkel. Det fascinerer Finkel og får ham til at opsøge Longo i fængslet. Først charmerer Longo ham, men som tiden går, begynder Finkel at indse, hvor farlig den mordanklagede mand egentlig er.

Rhodes har i mere end 10 år levet et mareridt i eftersøgningen efter sin søn, som er meldt savnet i Vietnam. Efter forgæves henvendelser til regeringen om information tager Rhodes sagen i egen hånd. Med økonomisk støtte fra en texansk oliebaron og med hjælp fra sin søns fem marine-kammerater gør Rhodes sig klar til en dristig mission. Efter flere ugers træning tager veteranerne afsted til Laos. Den sidste kamp i Vietnamkrigen skal til at starte.

Brandon Lane har været god til at spille amerikansk fodbold, men en dag knuser en skade hans karrieredrømme. Brandon har samtidig en fantastisk evne til at forudsige resultater og bliver defor hurtigt nøglemedarbejder i Walter Abrahams bookmakervirksomhed. Brandon og Walters samarbejde udvikler sig til et far-søn forhold, men kan det stå distancen, når der er millioner af kroner indblandet?

Året er 1776. Amerika er i oprør mod sin forhadte engelske kolonimagt. Faktisk vil Tom Dobb bare passe sig selv og sin søn Ned, mens den amerikanske revolution langsomt tager form. Men da Ned bliver narret til at melde sig ind i hæren, melder Tom sig også for at finde og beskytte sit afkom, og snart spiller han en afgørende rolle i Amerikas blodige kamp for selvstændighed. Undervejs forelsker han sig i aristokraten Daisy, som har forladt sin klasse til fordel for rebellerne.