I 1916 tvinges den franske oberst Dax til at sende sit regiment i kamp for at erobre det tysk besatte Ant Hill. Et angreb, der er umuligt og medfører store tab og afslører korruption og magtmisbrug hos de øverstbefalende.

Luke Jackson sendes i fængsel for hærværk og gadeoptøjer, men han nægter at lade sig kue af fængselsreglementet. Luke's kølige modstand mod fængslets autoriteter og hans vilje til at flygte, vinder respekt blandt de andre indsatte. Luke flygter, men fanges igen. Som straf skal han grave et stort hul - igen og igen. Da Luke flygter igen, viser det sig at han har valgt den forkerte flugtkammerat.

George Taylor nødlander på en fremmed planet under en rummission. Han erfarer hurtigt, at planeten regeres af intelligente aber, der skabt deres egen veludviklede civilisation. Menneskene på denne planet er til gengæld primitive, dyriske væsener, der ikke evner at tale. Da aberne opdager, at Taylor faktisk er intelligent, er reaktionerne forskellige. Lederen Dr. Zaius ønsker at slå Taylor ihjel, mens to forskere, Cornelius og Zira, forsøger at beskytte ham.

Den russiske poet og læge Yury Zhivago gifter sig med overklasseløget Tonya, men har alligevel en affære med Lara. Da den russiske revolution bryder ud bliver den lille trekant brudt. Lara falder i klørerne på hensynsløse Komarovsky, mens Zhivago kæmper for sin families eksistens.

Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.

Politimanden Frank Bullitt er under hårdt pres. Han har fået til opgave at beskytte et hovedvidne, som er en kendt gangster, der har stjålet flere millioner fra mafiaen. Da vidnet bliver dræbt, øges presset på Bullitt, som nu også har politikerne på nakken. Bullitt har nu 24 timer til at opklare mordet, inden han selv bliver likvideret af mafiaen.

John og Laura Baxter mister deres datter Christine ved en drukneulykke. For at komme sig over tabet tager de til Venedig, hvor John har fået arbejde med at renovere et vægmaleri i en kirke. En blind mystiker, der hævder at have haft visioner af Christine, der advarer om, at John er i livsfare, og at han øjeblikkelig bør forlade byen. Samtidig hjemsøges byen af en række uhyggelige mord.

James og Catherine har mistet gnisten, og deres respektive udenomsægteskabelige affærer er det eneste, der tænder dem. Efter et voldsomt sammenstød mellem James og dr. Helen Remington finder de dog begge en ny sexlyst. Crash viser David Cronenberg i sit es, vulgært kødelig og med et freudiansk sindelag. Filmen blev givet Juryens Specialpris på Cannes af en jury med Francis Ford Coppola i spidsen, da den havde premiere i 1996.

Carly Norris søger lidt forandring i livet efter et ulykkeligt ægteskab og beslutter sig for at købe en ny lejlighed på Manhattan. Hendes nye hjem ligger i et typisk Manhattan boligkompleks, hvor de enkelte lejligheder er omringet af mystiske og sørgelige skæbner. Blandt Carlys nye naboer er Zeke Hawkins, som er en ung velhavende ungkarl samt Jack Landsford, der er forfatter. Carly indleder et forhold til den unge Zeke, men ser sig pludselig forført af en mystisk verden, hvor grænserne mellem fantasi og virkelighed er meget spinkle...