Ethan Hunt og hans IMF-team tager ud på deres farligste mission hidtil: at opspore et frygtindgydende, nyt våben, som truer hele menneskeheden, inden det havner i de forkerte hænder. Da kontrollen over fremtiden og verdens skæbne er på spil, og mørke kræfter fra Ethans fortid nærmer sig, begynder et dødeligt race hele verden rundt. Konfronteret med en mystisk, almægtig fjende tvinges Ethan til at indse, at intet kan være vigtigere end hans mission – ikke engang de mennesker, hvis liv han går allermest op i.

Strømeren McClane er blevet skilt, er begyndt at drikke og har mistet forældrerettigheden over sine børn. Et stormagasin bombes og bagmanden, Simon, kræver at McClane sættes på sagen. Her begynder et kapløb, hvor McClane skal redde alt fra legepladser til subway-tog og Wall Street.

En gal bombemand placerer en bombe på en bus. Hvis bussen sætter farten ned til under 50 miles i timen, ryger bomben i luften. Nu er det op til den unge strømer Jack Traven at afmontere bomben - om bord på bussen, i fuld fart gennem Los Angeles og med en ung kvindelig passager uden kørekort bag rattet.

Juleaften skal newyorker-politimanden John McClane hente sin kone i Washingtons lufthavn. Samtidig planlægger en gruppe brutale terrorister at befri en tidligere sydamerikansk diktator, der skal retsforfølges i USA. Den internationale lufthavn, der summer af juletravlhed, er på kort tid forvandlet til det totale kaos. Men McClane kan ikke vente på, at andre forsøger at tale terroristerne til fornuft, hans kone sidder nemlig i et af de fly, der - næsten tørlagt for brændstof - kredser over lufthavnen. Der er ingen tid at spilde, og med sit sædvanlige overmod og sine ni liv kaster frygtløse McClane sig ind i kampen mod terroristerne.

En cyberterrorist går til angreb på USA's infrastruktur. Alle vitale computersystemer begynder at lukke ned, og snart er landet på randen af kaos. Det er op til John McClane at bremse den gådefulde terrorist. Der venter ham lidt af en opgave, for McClane er verdens mest analoge strømer. Han ved intet om computere, men nogle gange kræver digitale problemer analoge løsninger.

Duksedrengen Tango og gavflaben Cash tvinges til at arbejde sammen, da byens største narkobaron, Yves Perret, bestemmer sig for at gøre dem uarbejdsdygtige. De må ikke slås ihjel, men Perret har en helt anden plan til at uskadeliggøre superstrømerne.

Dr. Peyton Westlake er tæt på et større gennembrud i sin forskning inden for kunstig hud, da en bande, ledet af den sadistiske Robert G. Durant, lægger hans laboratorium i ruiner. Westlake, der er blevet forbrændt til ukendelighed og ændret af eksperimenterende medicin, forsøger at genopbygge sit laboratorium og genoprette forbindelsen til sin ekskæreste Julie. Men hans største udfordring er inden i ham selv - skal han hævne sig på Durant eller leve et nyt liv sammen med Julie?

Den charmerende mestertyv, Max Burdett, og hans smukke medsammensvorne, Lola, er netop ankommet til den idylliske Paradise Island for at nyde livet i fulde drag. Og der er virkelig tale om at nyde livet, for de har netop fået afsat deres seneste bytte – en af de værdifulde Napoleon Diamanter – der er adskillige millioner værd. Men den arbejdsomme FBI agent, Stan Lloyd, er lige i hælene på tyveparret, og Stan tror ikke et øjeblik på, at Max og Lola har lagt deres metier på hylden… Stan er overbevist om, at de vil have fingrene i den tredje Napoleon Diamant, der snart vil ankomme til Paradise Island. Men i kulissen lurer den lokale gangster, Kingpin, der også meget gerne vil have fat i diamanten...

Jean-Claude van Damme spiller dobbeltrollen som Alex og Chad, to tvillinge-brødre, som skiltes efter forældrenes død. Chad vokser op i Paris, mens Alex ender i Hong Kong, hvor han ernærer sig som småkriminel. En dag ser Chad et billede af Alex og sætter ud for at finde ham. Da brødrene finder hinanden igen, overbeviser Chad Alex om, at hans rival i Hong Kongs underverden også er manden, der stod bag deres forældres død. Nu vil de have hævn!

Den tidligere agent, Gabriel Yulow, der egentlig skulle overvåge de mange universer, dræber sine alter egoer og overtager deres samlede energier. Han har dræbt 123 versioner af sig selv og er i alt blevet 123 gange stærkere. Når den sidste er væk, vil han blive The One, den eneste, der har samlet samtlige livsenergier fra alle universer i en enkelt krop. Nu er turen kommet til den sidste Gariel Yulow, bedre kendt som Gabe, en respekteret og erfaren politimand i Los Angeles, der lige pludselig befinder sig i et mareridt hinsides den værste fantasi.?Han må standse sit alterego, men konsekvenserne er fuldkommen uoverskuelige?Han må finde en universiel løsning!!!

Talbot Blake er en af USA's værste massemordere. Da det lykkes den unge politimand Nick Styles at pågribe Blake, Bliver han hele nationens store helt. I løbet af ingen tid kender alle Styles. Også Talbot. I syv år af iskold had kortlægger han Styles' liv i mindste detalje for at kunne udføre sin djævelske og raffinerede hævn. Når han iværksætter sin hævn skal hele nationen rase over Styles. Styles' liv bliver et mareridt... Men det bliver værre. Det lykkes Talbot at flygte fra fængslet og han iscenesætter sin egen død. Men det er bare bluff. Hvordan skal Styles kunne forsvarer sig mod en morder, som han allerede tror er død?

Betjentene Colt og Luger vil opklare mordet på Lugers partner. Under arbejdet kommer de på tværs af den lede General Mortars skurkagtige planer om at gøre nationen afhængig af kokain-kager.

Da Mason Storm kommer på sporet af en omfattende korruption i Los Angeles, underskriver han samtidig sin egen dødsdom.

På sin 21 års fødselsdag bliver Alex henrettet for mordet på sin kæreste, Lauren. Til sin død hævder han at være uskyldig, men lige meget hjælper det. Efter henrettelsen genopstår Alex takket være en mystisk krave. Han er blevet noget bleg, men har til gengæld fået superkræfter, så Alex beslutter sig for at finde den rigtige morder.

Charlies Engle går undercover for at finde to ikke helt almindelige forsvundne ringe, der indeholder værdifuld information, der afslører den sande identitet på alle personer, der har benyttet et vidne beskyttelses-program. Da vidner på mystisk vis dør er det kun englene, der kan stoppe bagmanden ved hjælp af mesterlige maskeringer, højt udviklet teknologi og ikke mindst vovemod.

Den kappeklædte superhelt er tilbage. Denne gang med personlighedsspaltning. Computer geniet Gorman opfinder stoffet Rød Kryptonit, der deler Superman i en god og en ond halvdel - med hver sin krop. Den retfærdige Superman må nu kæmpe mod sig selv for the American way of life. Samtidig prøver skurken Webster at udnytte Supermans svaghed til at overtage verden. Ikke nogen dårlig plan.

År 2045, Los Angeles politikorps har fået øget sine ressourcer i form af et højtteknologisk robotpoliti. Byen hærges af en ukendt sygdom, som det ikke lykkedes dem at få kontrol over. De er tvunget til at gå ind i "den forbudte zone" for at finde svaret på det, som gør befolkningen syge. En konspirationsteori leder dem helt op til den øverste polititop, og med et hav at nyudviklet teknologi og fremtidsvåben må de i zonen igen og få stoppet lidelserne.