Hvad hvis du ikke måtte røre noget i den virkelige verden? Aldrig trække frisk luft, føle solen i ansigtet eller… kysse nabodrengen? Maddy er en klog, nysgerrig og fantasifuld 18-årig pige, som lider af en sygdom, der gør, at hun ikke må forlade det hermetisk lukkede hjem. Men det stopper ikke nabodrengen Olly. De kommunikerer med sms’er, ser på hinanden gennem ruden og skaber et dybt bånd. Maddy er desperat for at opleve verden udenfor og sammen med Olly, er hun villig til at ofre alt. Også selvom det betyder at risikere at miste alt.
Et filmhold er i gang med optagelserne til filmatiseringen af John Fowles berømte roman, hvor den ellers forlovede biolog Charles forelsker sig i Sarah, der har et skidt rygte efter en affære med en fransk løjtnant. Skuespillerne Anna og Mike spiller de to hovedroller og under optagelserne indleder de to et forhold, der på mange måde minder om den film, de indspiller samtidig.
Biografisk drama om forfatteren Iris Murdoch, som en dag bliver diagnosticeret med Alzheimers sygdom. Hun mister alt, bortset fra sin elskede mand John Bayley, som er fast besluttet på at stå ved hendes side. Filmen veksler mellem nutid og datid, og er baseret på Johns memoirer.
Josie Geller er en skarp korrekturlæser fra Chicago Sun Times, som mest af alt ønsker at blive en undersøgende journalist. Hun er dygtig til at skrive, men er ikke så god til det sociale. I skolen var hun en nørd med det lidet smigrende tilnavn: Josie Grossie. Hun havde heller ingen kæreste, faktisk er hun aldrig blevet kysset. En dag får hun sin store chance som journalist. Hun bliver sendt undercover på en high school for at skrive en artikel om dagens teenagere. Otte år efter hun selv blev færdig med skolen, er Josie igen at finde på skolebænken. Igen bliver hun hurtigt venner med nørderne, men hun er nødt til at blive venner med de seje elever for at få nok materiale til sin artikel og dermed få sit gennembrud som journalist. Lykkedes det Josie at blive accepteret, og får hun nogensinde sit første kys?
Viceadvokaten David Corelli har fået tildelt en bestialsk mordsag. En sag, der fører gennem magtens korridorer - helt ind til den californiske guvernørs kontor. Men det er også en sag, der bliver stadig mere personlig for den ambitiøse vicestatsadvokat. Det hjælper heller ikke at Corellis gode ven Matts sexede kone Trina er uden hæmninger og i stand til hvad som helst - måske endda mord.
Jjaks (Keanu Reeves) har altid haft et problematisk forhold til sin storebror Sam (Vincent D'Onofrio) og møder kun modvilligt op til hans bryllup med den kønne Freddie (Cameron Diaz). Hun er af en lokal gangster blevet tvunget ud i giftermålet, og da hun og Jjaks mødes, er der straks ægte kærlighed i luften. Freddie stikker derfor af med sin nye svoger, og et bittersødt trekantsdrama mellem brødrene og den kvinde, de begge elsker, har taget sin begyndelse. Snart løber tingene uundgåeligt løbsk for de elskende.