Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.

Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.

Melvin Udall er forfatter og sådan cirka det mest usympatiske menneske, der har betrådt denne jord. Han hader ALLE: Bøsser, gamle damer, hundehvalpe, negere og jøder med store næser. Begrebet ”politisk ukorrekt” blev opfundet for at beskrive mennesker som Melvin. Hver dag indtager han en kolesterolbombe af en morgenmad på en café, hvor kun én servitrice vil servere for ham – men også hende får han gjort godt gal i skralden! Så kommer genboen – der tilfældigvis er bøsse og hundeejer – på hospitalet, og der er ingen anden end Melvin til at tage sig af den lille ”tæppetisser”. Og snart begynder en lavine af ting at vælte ned over Melvin – og vende op og ned på hans liv. Om det bli´r bedre? Se selv hvis din mave kan tåle latterkramper.

My Girl er en uimodståelig komedie om at vokse op. Dan Aykroyd, Jamie Lee Curtis, Macaulay Culkin og det nye navn Anna Chlumsky er med i denne rørende historie om den første kærlighed og den første store sorg. Chlumsky leverer en fantastisk debut som Vada Sultenfuss, en charmerende 11-årig drenge-pige med en usædvanlig fascination af døden. Dan Aykroyd er hendes far, der er blevet enkemand, og Jamie Lee Curtis er den sexede sminkør, han ansætter. Macaulay Culkin, der her spiller endnu en gribende rolle som Thomas J., er nabodrengen, der tilbeder Vada. Deres sommereventyr sammen spænder fra det første kys til det sidste farvel og bliver Vadas forberedelse til teenageårene. Det her er en film, som forældre skal se sammen med deres børn, da My Girl er en film, alle vil elske.

Ægteparret Maitland har det dejligste hus på landet. Desværre bliver de begge dræbt i en bilulykke men vender tilbage til huset som spøgelser. Alt går godt, indtil familien Deetzs køber den yndige bopæl. Det bliver for meget for de oprindelige ejere og de tilkalder bio-exorcisten Beetlejuice for at skræmme og fordrive de levende. Og Beetlejuice kan sit kram.

High Schools afslutning nærmer sig, og de fire venner Jim, Kevin, Chris og Finch har et problem: De er alle jomfruer. Yderligere presset føler de sig af klassens Don Juan - og af, at selv klassens nørd har gjort "det". De fire drenge indgår en pagt: De skal miste deres mødom, inden de skal på universitetet, hvilket vil sige, at de har tre uger.