Den unge Abby stikker af sammen med bartenderen Ray. Ray arbejder på Abby's mands bar, og da manden opdager, at Abby har en affære, hyrer han den lurvede detektiv Visser til at myrde dem begge. Det sætter gang i en kaotisk og blodig kæde af misforståelser, løgne og drab.

Dagen er begyndt dårligt for den tidligere marinesoldat Michael, men da han træder ind i en bar i lillebyen Red Rock West, synes heldet at skifte. Manden bag disken tilbyder ham 10.000 dollars for at myrde hans hustru. Hun er dog ikke så let at have med at gøre. Og endnu mere vanskelig er den virkelige lejemorder, der senere på dagen kommer til byen.

I Arizona kan indbyggerne ikke længere færdes sikkert. Hver dag dukker en brutal drag-racing bande op og terroriserer de uskyldige bilister. Nogle mister deres biler, andre deres liv. Men så ankommer en mystisk fremmed, der med sin spøgelses-agtige bil udfordrer bandemedlemmerne én efter én - altid med dødelig udgang! Når politiet kommer er den fremmede altid forsvundet. Både banden og politiet står magtesløse. For man kan ikke myrde nogen, som allerede er død!

Livet på en amerikansk high-school, når det udvikler sig allerværst: Skolen styres ikke længere af hverken rektor eller lærerne, men af en brutal bande punkere, anført af 16-årige Stegman. Med trusler, afpresninger og vold slår de atmosfæren an, og de positivt indstillede elever har ikke en chance.

Sam Baily mister sit job på det lokale museum, og hele hans tilværelse står for at falde sammen. Et sidste mislykket forsøg på at overtale sin overordnede på museet om, at han skal have sit job tilbage - driver Sam til en desperat handling. Den udbrændte tv-reporter, Max, er tilfældigvis tilstede, da Sam begynder at tage gidsler - en historie han har ventet på. En mands fejltagelse - bliver en andens bedste nyhed.

En seriemorder hærger et ørkenområde og FBI er på sporet. To agenter skal afhøre nogle overlevende vidner til den sidste forbrydelse, men det går hurtigt op for dem, at de alle skjuler noget. Skal morderen måske findes iblandt de tilsyneladende uskyldige?

David Walsh er lykkeligt forlovet, han har et lovende bankjob og alle de venner, man kunne ønske sig. Men i løbet af 36 timer bliver alting vendt på hovedet! En forventet forfremmelse ender med en fyring, hans forlovede forlader ham under en middag med svigerforældrene, og på sin sidste dag i banken ender han med at røve den! Med intet at miste opsøger David nu sin gamle ven, Jack. Et udskud der laver narkohandler, stjæler ure fra trafikofre og er stamgæst på alle byens stripklubber. Når man står på afgrundens rand, kan man vel lige så godt tage det sidste skridt.

Narko fra Bahamas vælter ind i Florida. Under ledelse af specialagent Vic Cooper slår Toldvæsenet til i en storstilet razzia mod Miami International Airport. En total fiasko, der resulterer i en syndflod af klager. Cooper er tilsyneladende overanstrengt, så chefen sender ham på "ferie". Det afholder ham nu ikke fra at fortsætte efterforskningen. Hans mistanke retter sig mod en gruppe fanatiske faldskærms-entusiaster, der dyrker den allerfarligste disciplin i en i forvejen risikofyldt sport: Skydivning. Om natten! Der findes kun én måde at infiltrere gruppen på - den hårde måde. Cooper ved, at han træder ind en højrisiko verden befolket af adrenalinhungrende actionjunkier, der ikke regner menneskeliv for noget...