Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.
Klubbokseren Rocky fra Philadelphia har ikke videre succes. Men skæbnen vil, at verdensmesteren i sværvægt Apollo Creed udvælger ham som sin næste modstander. For Creed er kampen endnu en opvisningskamp - men for Rocky er det måske hans livs chance. Mens han forbereder sig under kyndig opsyn af sin træner, kærester han med Adrian, en ung genert kvinde, som finder den følsomme side under hans hårde facade. Deres kærlighed blomstrer, og som kampen nærmer sig, styrkes Rocky i troen på, at han kan stå distancen mod den hårde modstander...
Julien Tavernier har planlagt det perfekte mord og rydder sin chef af vejen for at bane vej til dennes smukke hustru. Men en undselig detalje sætter ham fast i en elevator, mens hans bil stjæles af en ung mand, som under hans navn begår dobbeltmord!
Efter klubbokseren Rocky Balboas sejr over Apollo Creed, mødes han overalt af kravet om en revanchekamp. Men Rocky plages af sine kvæstelser, og er fast besluttet på at trække sig tilbage. Han koncentrerer sig i stedet om sit forhold til Adrian. De gifter sig, og han gør sit bedste for at slå sig ned som familie menneske. Men i sit forsøg på at skabe et nyt liv, opdager Rocky, at han ikke kan flygte fra sin rigtige identitet. Ringen kalder endnu en gang, og "Den Italienske Hingst" må forberede sig på sit livs kamp...
Den tidligere mesterbokser Rocky Balboa (Sylvester Stallone) lever et stille liv og driver en lille restaurant, da han bliver tilbudt en showkamp mod den nuværende sværvægtsmester Mason 'The Line' Dixon. Selvom Rocky er gået på pension, er han forsat med at bokse på amatørniveau, og da han længes mod fortidens berømmelse og sejre, siger han ja til kampen. Han tager udfordringen meget seriøst og begynder et intensivt træningsprogram. En gammel mesterbokser kan da umuligt være nogen værdig modstander for nutidens mester - eller kan han? Den sjette film, hvor Stallone spiller den stædige bokser Rocky Balboa. Stallone har også selv skrevet og instrueret filmen, der fik hele fem stjerner i BT.
Rocky Balboa nyder sin rigdom og sin status som bokseverdensmester og gør, hvad kan, for at bevare begge dele ved kun at stille op mod lette modstandere. Men så dukker den arrogante Clubber op, Rocky taber, og snart synes han på vej ud i glemslen. Kun hans gamle ven og tidligere verdensmester Apollo Creed tror stadig på ham og hjælper med at bringe Rocky tilbage i topform.
Paris - Monte Carlo. Fantastiske Herbie deltager i dette imponerende racerløb med Jim Douglas bag rattet. Herbie forelsker sig omgående i en konkurrent. En smuk blå Lancia, kørt af den dejlige Diane, som Jim Douglas lige så omgående forelsker sig i. Mens racet er i fuld gang, stjæler to tyve en berømt diamant fra et museum og skjuler den i Herbies benzintank. En afsindig jagt udspilles, da Herbie fortsætter mod målet, skarpt forfulgt af de to tyve, der selvfølgelig vil have byttet tilbage.