Jack Skellington er Græskarmand i Halloweentown. Han er vellidt og god til sit arbejde, men det keder ham altid at skræmme menneskene til Halloween. En dag får han den ide, at Halloweentown skal kidnappe julemanden og holde jul på deres egen måde. Det går dog langtfra efter planen og samtidig venter et opgør med Jacks rival Oogie Boogie.

I 'Toy Story 3' gør Anders sig parat til at rejse væk til college. Woody, Buzz og resten af Anders loyale, gamle legetøj er forståeligt frustrerede over deres temmeligt usikre fremtid. Legetøjsslænget bringes til et værelse fuld af hæmningsløse unger, som næsten ikke kan vente med at hærge deres "nye" legetøj, og vennerne må gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe hinanden ud af den kaotiske situation. Alt imens finder Barbie sig pludselig blussende plastic til ansigt med selveste Ken.

Han tager fra de rige og giver til de fattige, han kæmper for retfærdighed og er folkets helt: Han er Robin Hood! Den legendariske historie om Robin Hood og hans bande er i denne tegnede version en af Disneys mest populære Klassikere. Vær med når Robin, Lille John, Broder Tuck og alle de andre udfordrer den griske Prins John og hans kumpaner Sir Hiss og Sheriffen af Nottingham i et tidløst, fredløst og grænseløst spændende eventyr for hele familien.

I håb om at undslippe ødelæggelse af menneskelige udviklere og redde deres samfund, søger en koloni af kaniner, ledet af Hazel og Fiver, efter et sikkert sted at oprette et nyt kaninbo.

Tiana drømmer om at åbne sin egen restaurant, og er også tæt på at opnå drømmen, da hun kommer til at kysse en fortryllet frø og selv bliver forvandlet til en frø. Nå må de to på en lang rejse i Louisianas sumpe for at finde nogen, der kan hjælpe dem med at blive forvandlet til mennesker igen.

Walt Disneys fantasifulde og magiske eventyr begynder en nat for længe siden i den venlige dukkemager Geppettos værksted. På en hylde sidder hans trædukke Pinocchio stille, men så kommer Ønskefeen og vækker dukken til live, præcis som Geppetto altid har ønsket sig. Men Pinocchio har meget at lære af livet for at blive en rigtig dreng, og får derfor hjælp af den kloge Jesper Fårekylling, der skal lære ham hvad der er rigtigt og forkert. For Jesper Fårekylling bliver det hårdt arbejde at holde den nysgerrige Pinocchio på rette spor…

Hele kongeriget jubler da prinsesse Aurora bliver født. Alle undtagen den onde fe, som fuld af misundelse udøser en forbandelse: at prinsessen før sin 16 års fødselsdag skal stikke sig på en ten og falde i en evig søvn! Men Auroras gudmødre, de tre gode feer, bruger deres gode kræfter og får mildnet forbandelsen til at prinsessen kan vækkes til live, hvis hun får et elskovskys af en prins…

Sinbad, den modige sømand og Prins af Baghdad, styrer sit skib mod Charnak for at anmode Prins Kassim om hans søsters, Farahs, hånd. Men Sinbad opdager, at Kassim er blevet fortryllet af sin djævelske stedmoder, Zenobia. For at bryde den onde besværgelse, bliver Sinbad nødt til at drage ud på en rejse, der er mere farefuld end nogen rejse, en dødelig har begivet sig ud på.

En dag er der en mystisk mand, der giver Jimmy nogle magiske krokodilletunger, og så tager begivenhederne fart. På et ellers ufrugtbart træ gror der pludselig en fersken, som snart har gigantiske proportioner, og da Jimmy kravler ind i den, forvandles han til et insekt, møder en samling andre kryb, og sammen begiver de sig ud på en magisk og spændende eventyrrejse. Stemmerne i filmen er indtalt af en lang række kendte skuespillere, blandt andre Richard Dreyfuss, Susan Sarandon, Simon Callow og Jane Leeves. Randy Newmans dejlige musik bidrager også til at gøre denne klassiske historie til herlig underholdning for hele familien.

Nu kan du fejre jul med Morten og alle vennerne. I år skal Morten og Henriette tilbringe Julen på Ødemarksgården, der hvor Fru Skildpadde voksede op. Men gården bliver ramt af en uventet snestorm, der afbryder både for strømmen og telefonen. Mortens forældre synes, de er nødt til at besøge deres naboer, familien Collie - et ældre ægtepar, for at se om alt er i orden på Colliegården. Mens forældrene er væk, indtræffer katastrofen. Morfar er så uheldig at falde, og Mormor gruer for, hvordan de skal få ham til lægen.

Her møder du et par rigtige helte! Det fartfyldte eventyr begynder for 65 millioner år siden, da dinosauren Aladar som lille bliver væk fra sin familie. Han vokser op på en ø sammen med en gruppe lemurer, og den godhjertede Suri og spilopmageren Zini bliver hans bedste venner.Da en meteoritregn pludselig styrter ned over deres ø, springer de i vandet, svømmer over til fastland og redder sig selv i sidste sekund. På fastlandet møder de en gruppe dinosaurer, der er på vej til en ny og tryg boplads. Men for at komme dertil, må de først ud på den lange vandring gennem den barske ørken.

Sønnen af den berygtede haj-boss Don Lino får et anker i hovedet og dør. Liget bliver fundet af den lille fisk Oscar, der ikke er sen til at udnytte situationen. For at indynde sig hos hajernes fjender, tager Oscar selv ære for drabet og optræder fremover som den barske lejemorder 'Hajdræberen'. Fin ide - hvis ikke lige det var for Don Lino.