Léon er professionel hitman for mafiaen i New York. Da den småkriminelle nabofamilie udslettes af den psykopatiske narkopolitiagent Stansfield, redder Léon den 12-årige datter, Mathilda. Hun vil nu lære at blive lejemorder, så hun kan få hævn over Stansfield. Et varmt venskab opstår mellem de to, som hver på sin måde står alene i verden. Men Stansfield er på sporet af den morderiske duo.

Under en gigantisk, faldefærdig port i udkanten af 1100-tallets Kyoto har en præst, en skovhugger og en dagdriver søgt tilflugt fra den silende regn. Præsten og skovhuggeren har forinden vidnet i en retssag omkring mordet på en mand og voldtægten af hans hustru i en nærliggende skov. Mens de venter på, at vejret skal klare op, diskuterer de tre mænd den sælsomme process, hvor ingen af førstehåndsvidnernes forklaringer syntes at korrespondere med hinanden. Historien om, hvad der fandt sted i skoven, genfortælles på skift af banditten Tajomaru, kvinden, et medie repræsenterende den afdøde mand samt af skovhuggeren

Efter fire år i koma vågner lejemorderen Sorte Mamba alias Bruden op på hospitalet. Nu tæller kun én ting for hende. Nemlig at få hævn over sin chef Bill og sine fire forræderiske lejemorder-kolleger, der forsøgte at slagte hende på hendes bryllupsdag. Hævntogtet bringer Bruden til Japan, hvor hun går i skarp træning, inden hun krydser klinger med sin gamle veninde O-Ren Ishii og dennes hær af håndlangere.

Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.

I stedet for at blive henrettet for et politimord hun har begået, vågner Maggie op i en hemmelig underjordisk træningslejr. Her får hun valget mellem at gå igennem en uddannelse som lejemorder eller virkelig blive henrettet. Ikke overraskende vælger hun det første. Efter nogle år er hun færdig og kommer ud i den virkelige verden. Men det er ikke nemt at leve et normalt liv, når ens arbejde er at dræbe uden nåde.

En psykopatisk morder har sat sig for at myrde den amerikanske præsident, og det skal foregå i forbindelse med en football-kamp, som præsidenten skal overvære. Morderen skjuler sig bag et af stadiontårnene med en jagtriffel, men Peter Holly fra sikkerhedstjenesten opdager ham. Men derfra og så til at fange ham er der dog meget langt. Især da der udbryder panik blandt tilskuerne.

Politiske intriger, korruption, mord, og en hær af skrupelløse gangsters, omgiver den mystiske pakke, som Jon Cold har fået til opgave at bringe fra Frankrig til Tyskland. Lejeagenten er dog lige så snedig som han er farlig! Det opdager Colds forfølgere hurtigt, da de tager alle midler i brug for at forhindre, at pakken kommer frem til dens rette ejer.