Romerrigets kejser udpeger hærføreren Maximus som sin efterfølger, men kejserens magtbegærlige søn Commodus har andre planer. Han lader Maximus' familie myrde, mens Maximus undslipper, hårdt såret. Maximus bliver gjort til slave og trænet som gladiator. Hans berømmelse i arenaen vokser hurtigt, men selv lever han kun for at hævne sin familie. Og en dag bliver han sendt til Rom for at kæmpe i Colosseum for øjnene af den nye kejser - Commodus.

Anført af familieoverhovedet Vittorio Manalese planlægger en siciliansk gangsterklan et storslået juveltyveri fra Villa Borghese i Rom. På snedig vis lykkes det Manaleses sønner at befri den berygtede, professionelle forbryder Roger Sartet fra en fangetransport, og Sartets ekspertise er uundværlig i planlægningen af det store kup. Kriminalkommissæren Le Goff er imidlertid blot ét skridt efter forbryderne, så tingene bliver mere og mere komplicerede.