Irena Dubrovna er en ung serbiskfødt modetegner. Da hun bliver gift med skibsarkitekten Oliver Reed, bliver ægteskabet sat på spil. For Oliver lurer en mistanke - og det gør hans kvindelige kollega også. For hvem er Irena, og får hun den rigtige hjælp af psykologen dr. Judd?

Et eller andet er ude efter Carla Moran. Det vil have hendes sjæl. Det vil have hendes krop. Og intet kan standse det. Og hun kan ikke flygte fra det. Den usynlige forfølger jager Carla (Barbara Hershey). Hun aner ikke, hvad det er, eller hvorfor det netop har valgt hende, men hun er dets offer. Det plager hende hjemme i soveværelset. Det angriber hende hjemme hos en ven. Det tager magten over hendes bil, mens hun selv sidder ved rattet og er ved at slå hende ihjel. Men den usynlige forfølger vil ikke slå Carla ihjel, for den har helt andre planer med hende. Fantastiske “special effects”, gode skuespillere, et veldrejet manuskript og en fantasifuld instruktør gør DEN USYNLIGE FORFØLGER til et brag af en film, som får dig helt op i sædet.

James Brolin spiller hovedrollen som Sheriff Wade Parent, der får til opgave at stoppe en stor, sort 2-dørs Sedan, som terroriserer en lille by i New Mexico. Ingen ved, hvor bilen kommer fra, hvem der kører den, eller hvordan den kan stoppes. Da bilen har dræbt tre personer, er sheriffen nødt til at finde en måde at stoppe den tilsyneladende ustoppelige maskine.

Liget af Margaret Halls teenagesøns elsker skyller op på stranden foran deres hus. Margaret tror, at det er hendes søn, der har dræbt den unge mand. For at beskytte ham skjuler hun liget, men det bliver kun begyndelsen på Margarets problemer.

Jennifer er en ung forfatter, som rejser fra Manhattan og ud på landet for at skrive sin første roman. Hun lejer en afsidesliggende hytte, hvor hun i ro og mag skal blive inspireret til at skrive. Det kunne ikke være mere perfekt, indtil fire lokale mænd en dag forandrer hendes liv for altid. Gang på gang voldtager og mishandler de hende, og da de endelig forlader hende, er hun mere død end levende. Men de skal komme til at fortryde, hvad de har gjort. Jennifer overlever, og da hun er kommet sig, bliver mændene klar over, at ikke alle voldtægtsofre undgår gerningsmændene – nogle hævner sig!

En fransk antropolog med speciale i nomadegrupper flytter til Los Angeles med sin kone og begynder at følge en gruppe skumle gadepunkere, der ser ud til at bo og bevæge sig rundt i en sort varevogn. Men de er ikke, hvad de ser ud til.