En teatertrup i det nazi-besatte Polen bliver involveret i jagten på en spion som kunne vælte hele resistancen, men snart går alt over gevind.

Ivan er en moderne, positivt tænkende mand. Som præst ser han det som sin fineste opgave at hjælpe og støtte sine medmennesker. Det gælder ikke mindst dem, der er kommet i uføre. Samtidig har Ivan dog en ret så ustabil forbindelse til virkeligheden. Det forhindrer ham dog ikke i at modtage ny-nazisten Adam med åbne arme. Adam er dømt til 12 ugers samfundstjeneste og kommer ind i Ivans skrøbelige, verdensfjerne kollektiv, der i forvejen består af alkoholikeren Gunnar, Sarah og tankstations-røveren Khalid. Men der er afsløringer på vej, øretæver i luften og uro i Paradis...

Professor Marcus har planer om at røve to armerede pengetransporter ved hjælp af en bande småkriminelle. De kender ikke hinanden, men slår sig sammen for at udføre det aktuelle kup. De udarbejder strategien for kuppet på første sal i en herskabsvilla, der ejes af Mrs. Louisa Wilberforce - en temmelig excentrisk ældre dame, som tror, at Professor Marcus og hans "venner" er medlemmer af et orkester og samles dagligt for at øve sig.

Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.

Det skulle bare være en ganske almindelig begravelse, hvor man på ganske almindelig vis kunne få sagt farvel til den afdøde. Men familien er ganske ualmindelig, så begravelsen bliver derefter - fyldt med romancer, jalousi, hemmeligheder, skjulte længsler, svigerfamilier, hallucinogener og afpresning.

Efter at have mistet deres datter, tager parret Elin og Tobias på telttur i håb om at genfinde hinanden og bearbejde sorgen sammen. Inden de ved af det, ser de sig fanget i en endeløs strøm af meningsløs og afstumpet vold. Alt sammen til tonerne af den svenske børnesang 'Koko-di Koko-da'.