Animationsstudiet bag The Animatrix er ophavsmænd til denne nye visuelt imponerende animerede film, der bygger på den populære japanske manga, som er skrevet af Taiyo Matsumoto. Livet i Treasure Town kan være både let og hårdt. Og det er ikke mindst tilfældet for heltene, Black og White - to gadedrenge, der vogter over byen og kæmper mod en sværm af fortidige Yakuzaer og overjordiske lejemordere, som forsøger at tage magten i byen.

Elitesoldaterne Deunan, Briareos og Tereus kæmper for at bevare freden i by-nationen Olympus, indtil et snigangreb, foretaget af fanatikere, forvandler byen til en farefuld krigszone. I dette fantastiske eventyr, hvor mennesket står over for maskinerne i en kamp om overlevelse, kan man opleve revolutionerende computerskabt teknologi, forbløffende action og en fremragende historie.

Baseret på Robert Crumbs berømte tegneseriefigur er dette en så politisk ukorrekt film som det overhovedet kan tænkes og vi er tilbage i 72! At referere noget sammenhængende fra den er meningsløst, for det er et frontalt angreb på alle autoriteter og normalmoral og det er gjort med stor humor og megen energi. Mange sjove optrin og særligt Fritz der ordner den sorte ko er godt lavet. En provokerende men intelligent lavet satire over sen 60´ernes amerikanske liv og kultur samt forholdet mellem sorte og hvide, autoriteter vs. autonomi osv. osv. Se den!

Præsten August vender hjem for at tage sig af femårige Mia. Hendes mor, Augusts søster, er død efter en opslidende karriere som pornostjernen The Princess. Og August er overbevist om, at pornoindustrien er skyld i hendes død. Med Mia i hånden begynder et bloddryppende hævntogt mod toppen af pornopyramiden. Her kommer den vildeste danske tegnefilm, du nogensinde har set! Tegneren Anders Morgenthaler, kendt som den ene halvdel af crazy-satire-duoen WulffMorgenthaler, har skabt en billedsmuk og hypervoldelig anima-sensation, der har skabt overskrifter overalt fra Cannes til Toronto og København.

Den veldrejede tegneserievamp Holli Would drømmer om at blive et menneske. Hun trækker sin skaber, tegneren Jack Deebs, ind i sin tossede serieverden, for kun ved intim omgang med en mand af kød og blod kan hendes ønske går i opfyldelse. En sjælden forening kan også bevirke, at begge universer kollapser - medmindre detektiven Frank Harris, som har været fanget i Cool World siden 1940'erne, kan stoppe det.