Den 16-årige Lilja bor i en fattig og trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjetunionen. Da hendes mor rejser til USA med sin nye mand, må Lilja stå på egne ben. Liljas fremtidsudsigter er dystre, og når hun ikke stjæler for at overleve, hænger hun ud med den jævnaldrende dreng Volodja og drømmer om et bedre liv. En dag viser drømmen sig i form af Andrej, som hun forelsker sig i. Han beder hende om at følge med til Sverige for at begynde et nyt liv.

Brian og Neil er to unge mænd, der tilsyneladende intet har til fælles. Godt nok bor de i den samme by, og da de var 8 år, gik de på samme baseballhold. Men der stopper ligheden. Brian er blevet en sexforskrækket, indadvendt ung mand, der er overbevist om, at han blev bortført af en UFO, da han var otte. I samme alder opdagede Neil, at han var bøsse, og siden har han levet som eftertragtet trækkerdreng. Men de to meget forskellige mænd bærer på en fælles hemmelighed fra barndommen, som har formet og ødelagt deres liv. Det er kun Neil, der kan huske, hvad der skete. Brian, derimod, husker intet af, hvad der skete i fem uheldssvangre timer i hans barndom.

Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.

Filmen bygger på autentiske begivenheder og portrætterer en ung tysk teenagepiges tragiske liv i 70'ernes Berlin. Pigen, Christiane begynder at ryge canabis sammen med andre unge fra den lokale ungdomsklub, men inden længe er hun havnet i det hårde narkomiljø. Hun må skaffe penge til sit voksende misbrug som gadeprostitueret.

Den 17-årige Shirley Lyner (Katherine Waterston) er ved at forberede sig på college og tjener lidt ekstra ved at være babysitter for kvarterets børnefamilier. Da en af forældrene - Michael, spillet af John Leguizamo - kører hende hjem en aften, stopper de op for at få en kop kaffe. Der er elektricitet i luften, de føler sig begge tiltrukket af den anden og pludselig går det galt. De kaster sig over hinanden og begynder at kysse. Det udvikler sig snart til en fast rutine. Shirley passer børnene mens Michael er ude med konen, og bagefter parkerer de et afsidesliggende sted og "hygger" sig. Michael kan ikke holde fingrene fra hende, og Shirley nyder de ekstra babysitter-penge, han betaler hende for at slippe af med sin skyld.

Taylor Peters er manuskriptforfatter på en halvdårlig sitcom. Jobbet er ikke særlig tilfredsstillende, men det var det eneste, han kunne få efter en periode med alkohol- og narkomisbrug. Hans smukke og loyale kone har ikke forladt ham, men hun bliver bekymret, da hun får mistanke om, at han er begyndt at spille på heste igen. Da Taylor opdager, at hans 18-årige niece Amanda bor i Las Vegas og arbejder som prostitueret, rejser han, for at imponere sin kone, til Las Vegas for at forsøge at overtale sin niece til at gå i behandling. Men en rejse til syndens by er ikke just den bedste medicin for en spillegal alkoholiker...