Kaos og forvirring hersker på eksprestoget fra Seoul til Busan. En zombieepidemi er brudt ud i Sydkorea, og på toget starter en smittet passager en dødbringende kædereaktion. Mens toget ræser mod Busan, kaster frådende zombier sig over de andre passagerer, der må kæmpe med næb og kløer for at holde sig i live.

De døde er vågnet og hungrer efter de levendes kød. Panikken breder sig over hele verden. En lille gruppe mennesker søger tilflugt i et forladt hus for at kæmpe for deres liv. Mens hæren af de levende døde vokser, opdager gruppen langsomt, at den største trussel mod deres overlevelse allerede er iblandt dem.

I et lille hus i Wellington, New Zealand bor de fire vampyrer og venner Viago (379 år), Deacon (183 år), Vladislav (862 år) og Petyr (8.000 år). Vi følger deres hverdagsliv på godt og ondt - lige fra hvis tur det er til at vaske op, til hvem der har slået det seneste offer ihjel. Uden venner til at invitere dem indenfor på byens natklubber, har de helt mistet grebet og er ikke up-to-date med at være unge med de unge – indtil de møder Nick og Stu. What We Do in the Shadows er en vanvittig morsom new zealandsk mockumentar, der afslører et hemmeligt og overnaturligt selskab, hvor venskab er mindst lige så vigtigt, som det at sætte tænderne i en dejlig menneskehals.

Da en gruppe dyreværnsaktivister befrier en flok chimpanser fra et britisk laboratorium, spredes samtidig et meget farligt virus. Alle mennesker og dyr der bliver smittet, kommer i en permanent blodrus. Da Jim 28 dage senere vågner op på et hospital, ligger London i ruiner. Sammen med en lille gruppe, der også har undgået viruset, forsøger han at nå i sikkerhed i en tidligere militærlejr, og det bliver alt andet end en fredelig tur.

Et biologisk våben-eksperiment, kaldet DC2, bliver sluppet løs, da militærløjtnanten Muldoon mødes med videnskabsmanden Abby for at købe tønder fyldt med det giftige stof. Stoffet spreder sig over den nærliggende by i gasform og forvandler folk til frådende zombier. Samtidig har stripperen Cherry Darling opsagt sit job og støder på sin ex-kæreste El Wray. Gensynet er noget koldt, men da omstændighederne bliver mere og mere drastiske, må de arbejde sammen med en lille gruppe af mennesker, der endnu ikke er blevet smittet af DC2.

Vi skriver 1950'eme, dengang hvor mor lavede maden, far gik på arbejde - og når man skulle have græsset slået, satte man selvfølgelig bare zombien til det. Intet hjem er komplet uden en zombie, og Familien Robinson har også deres egen, som tager sig af små ærinder i hverdagen. Zombien hedder Fido og er sønnen limmys bedste ven, men da han ved et uheld, kommer til at spise naboen, bliver forældrene sure! limmy må nu kæmpe hårdt for at få lov til at beholde sin zombie, og det går ikke stille af sig.

Land of the Dead er et uhyggeligt billede af en moderne verden, hvor de levende døde strejfer omkring overalt, og de sidste levende forsøger at opretholde et normalt liv bag en befæstet bys mure. Men uden for byen er en hær af levende døde ved at samle sig, og imens er anarki ved at tage over inden for byens mure. Nu hvor byens overlevelse står på spil, skal en gruppe hårdføre lejesoldater forsøge at beskytte de levende fra en hær af døde.