Den engelske rumfærge Churchill vender tilbage fra en ekspedition til Halleys komet, men noget er gået galt undervejs. Den eneste overlevende er astronauten Colonel Carlsen. Han fortæller en skræmmende historie om mødet med et fremmed rumskib, skjult i kometens hale, der viste sig at indeholde tre menneskelignende væsner i dvale, som bliver bragt ombord på rumskibet. En af dem er en blændende smuk NØGEN kvinde, der synes at have en hypnotisk magt over Churchills besætning.
Marie er en dejlig vampyr med en moral, der gør at hun kun dræber kriminelle. En dag slipper en af hendes ofre væk, og mafiabossen Macelli bliver så selv en vampyr. Det synes han rigtig godt om, så han går i gang med at forvandle alle sin håndlangere til vampyrer. Marie sætter alt ind for at komme Macelli til livs inden situationen for alvor løber løbsk.
Den legendariske vampyr, Lestat, træder efter 200 års hvile frem som en rockstjerne. Hans forføriske toner vækker den slumrende egyptiske dronning Akasha, alle vampyrers moder. Nu er tiden inde til at tage magten over jorden.
Den blonde babe, Buffy (Kristy Swanson), er en ganske almindelig cheerleader, hvis ultimative mål i livet er at gifte sig med en lækker filmstjerne og dø lykkelig. Det tætteste, hun kommer på spænding i tilværelsen, er risikoen for brandsår fra kreditkortet, når hun powershopper med veninderne. Men alt det ændres med ét, da hun opsøges af den gamle vampyrjæger, Merrick (Donald Sutherland). Han fortæller hende, at hun er den udvalgte, der skal beskytte verden mod vampyrer i almindelighed og den onde Lothos (Rutger Hauer) i særdeleshed. Og så kan hun i øvrigt få hjælp til opgaven af den ret lækre Oliver (Luke Perry)!
Sean er blevet kastet ud i en skæbnesvanger kamp mod uret, en kamp, der kommer til at afgøre hans fremtid for altid, da han bliver inficeret med en virus, der i sidste ende vil forvandle ham til en blodsugende, kødædende vampyr. Under en køretur tværs over USA tager chaufføren Sean en farlig omvej, hvor han samler Nick op (Brendan Fehr, Roswell), en blaffer, der er på sporet af en gruppe vampyrer. Ved et motorvejscafeteria møder de en småskør og hjælpeløs kvinde, der netop har været udsat for vampyrenes blodrus, og Sean bliver smittet. Nu bliver de alle tre kastet ud i en desperat kamp mod tiden for at opspore og dræbe sygdommens kilde: en århundrede gammel vampyr med overmenneskelig styrke og en umættelig tørst efter blod. The Forsaken er en nådesløs, adrenalinpumpende thriller i sammen skræmmende og underholdende tradition som The Lost Boys , og den vil garanteret suge blodet ud af dig - til sidste dråbe.
Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…
På Titty Twister Bar mødes fem hard-core forbrydere med Seth og Richie Gecko for at få tegningerne over en mexicansk bank. Men gæsterne i baren er der ikke for at drikke øl. de er der for at drikke blod. Med nød og næppe undslipper banden de gale vampyrer og gør klar til at røve banken. Her venter FBI-agent Chase på dem. Men hvad er det, der er galt med bankrøverne? Alle undtagen Buck, bandens leder, har pludselig fået sådan nogle store hjørnetænder...
Rayne kæmper mod nazisterne i Europa da hun støder på Ekart Brand. Brand er en nazileder hvis mål er at få fat i noget at Raynes blod. Blodet skal så sprøjtes ind i Adolf Hitler i et forsøg på at forvandle ham til en dhampir hvilket vil gøre ham udødelig.