De 5 mødes første gang i fængslet og bliver hurtigt venner. Da de bliver løsladt, lover de hinanden at være lovlydige borgere fra nu af. Og guderne skal vide, at de anstrenger sig! De starter til og med et rengøringsfirma for at forsørge sig selv. Men jo mere hæderlige de bliver, desto mere begynder alting at gå galt - helt galt. Selvom det jo ikke er deres skyld, at de får rengøringsarbejde i mafiabossens hovedkvarter, og at hans falske trykplader havner i deres bil, hvilket forårsager en omfattende bandekrig! De kan vel heller ikke gøre for, at de havner til mafiabossens cocktailparty, laver totalt kaos ved at sætte ild til stedet og sparker alting i stykker med de værste kung-fu spark i mands minde! De ville jo være lovlydige borgere og bare gerne have en date med mafiabossens lækre datter.

Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…

Den amerikanske kampsportsudøver Casey Bowman studerer ninjutsu i Japan, da hans lærermester beder ham vende tilbage til New York for at udføre en vigtig opgave: Han skal beskytte den legendariske Yoroi Bitsu — en kiste med våben, der engang har tilhørt den sidste Koga ninja. De hensynsløse Yakuza snigmordere er kommet på sporet af de magtfulde våben og for at forhindre, at de falder i de forkerte hænder, må Casey bruge alt hvad han har lært - for en hver pris. Honedrolleindehaveren Scott Adkins har dyrket martial arts siden barndommen og viser her sine evner indenfor taekwondo, kickboxing, judo og jujutsu.