Han starter som stripklub-ejer i 70'erne, men får for alvor succes, da han begynder at udgive pornobladet "Hustler". Men da "Hustler"s alt andet end stuerene porno falder moralens vogtere for brystet, bliver han sagsøgt og idømmes 25 års fængsel. Sammen med sin advokat Alan Isaacman tager han kampen for ytringsfriheden op i utallige retssager over hele USA. Samtidig følger vi Flynts forhold og senere ægteskab med stripperen Althea.

Adelsmanden Tullio har giftet sig med Giuliana af kærlighed, men tager det som en selvfølge, at han har en smuk elskerinde. Det er ikke faldet ham ind, at Giuliana også kunne finde på at være utro, så han chokeres, da han opdager, at hun har taget en elsker og tilmed er gravid. Tullio tilgiver hende, men er dybt såret og begynder at hade det ufødte barn. 'Den uskyldige' blev den store italienske instruktør Luchino Viscontis sidste film.

New York. Connie og Edward er et lykkeligt forstadsægtepar. Da Connie indleder en affære med en ung fyr fra Greenwich Village, hyrer Edward en detektiv til at skygge hende. Edward konfronterer den unge fyr og gør noget han ikke skulle have gjort. Ægteskabet får efterfølgende nyt liv, men det bliver straks sværere at holde stand overfor verden udenfor.

Den unge og velhavende kaffehandler Luis Durand har besluttet sig for at gifte sig med en amerikansk kvinde ved navn Julia Russel. Ved sin ankomst til Amerika opdager han dog hurtigt, at kvinden langtfra er den almindelige husmor han havde regnet med, men derimod en smuk femme fatale. Lykkeligere end han nogensinde havde forestillet sig han ville blive, påbegynder Luis sit nye ægteskabelige liv. Men snart begynder uventede overraskelser at dukke op.

Psykolog Bill bebrejder sig selv en af sine patienters selvmord, så han beslutter at tage en slapper og besøge sin gamle ven og kollega Bob i L.A. Kort efter bliver Bob myrdet og mistanken falder på hans patienter - men hvem? Bill overtager sin vens praksis og indleder samtidig et hedt forhold til pigen Rosa, der viser sig at spille en afgørende rolle i opklaringen.

Frannie (Meg Ryan) og hendes yngre søster Pauline (Jennifer Jason Leigh) bor i New York og er to modne kvinder, der elsker mænd og erotik. Efter et brutalt mord på en ung kvinde i nabolaget bliver Frannie afhørt af kriminalbetjenten James Malloy (Mark Ruffalo). De indleder et lidenskabeligt forhold, men Frannie er usikker på Malloys motiver, og da det viser sig, en seriemorder er på spil i kvarteret, erfarer Frannie, hun er ved at bevæge sig ud i noget, hvor hun ikke rigtig kan bunde...

I denne thriller spiller vores alle sammens Material Girl sexbomben Rebecca, der ynder at posere nøgen på sin husbåd. En dag dør en rigmand i hendes arme (læs: mellem hende ben) og efterlader Rebecca otte millioner dollars. Mistænkeligt synes nogle, og pludselig er Rebecca mistænkt for mord. Heldigvis finder hun en barsk advokat (stakkels Willem Dafoe), der har et blødt punkt for den lækre Rebecca.