Takket være en teknisk fejl og en snu advokat slipper narkohaj Carlito Brigante med fem år i fængsel. Alligevel er det nok til, at Carlito beslutter ikke at vende tilbage til sig gamle liv. Istedet overtager han ledelsen af en natklub ejet af advokaten. Men fortiden spøger og Carlito bliver hurtigt trukket ned i underverdenen igen.

I 70'ernes New York får narkohandleren Frank Lucas en rigtig profitabel idé – at smugle stoffer i kisterne, der strømmer hjem fra Vietnamkrigen med døde amerikanske soldater. Kriminalbetjent Ritchie Roberts er både bundærlig og noget af en outsider. Han sætter sig for at komme trafikken med stoffer til livs og sætte Lucas bag lås og slå.

Den fordrukne privatdetektiv Nick og hans society-kone Nora bliver indblandet i en mordsag, da Nicks kusines mand forsvinder. Manden har haft en affære med en sangerinde og rodet lidt med noget pengeafpresning. Sammen med hjælperen David forsøger Nick og Nora at løse mysteriet.

Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.

Karrierekvinden Rafi er lige blevet skilt, og med 37 år i bagagen er det biologiske ur begyndt at tikke højt. Da hun møder en 23-årig maler, og de forelsker sig, diskuterer hun tingenes tilstand med sin terapeut Lisa, der opfordrer Rafi til at kaste sig ud i affæren. Hvad Lisa - endnu - ikke ved er, at den 23-årige bejler er hendes egen søn.

Peter Loew har stor succes som redaktør på et forlag, indtil han en dag bliver bidt af en vampyr. På trods af hans terapeuts forsikringer om, at det bare er noget han forestiller sig, så begynder Peter at opføre sig stadig mere mærkeligt. Specielt går det ud over hans yndige sekretær, som den vordende vampyr hurtigt udser sig som sit første offer.

Den dygtige og tjekkede CIA-agent Kevin Rope er ved at afslutte en hemmelig mission, der skal holde atomvåben uden for det sorte marked, da han pludselig myrdes. Da tiden er knap, vælger CIA at indsætte Kevins forsvundne tvillingebror Jake i stedet. Jake er imidlertid sin afdøde brors store modsætning, så det bliver noget af en udfordring at optræne ham til at blive hemmelig agent.

Hvorfor nøjes med at flyve, når man kan stige til vejrs med stil? Efter at være udsat for en ydmygende oplevelse om bord på et passagerfly, lægger Nashawn Wade (Kevin Hart) sag an mod luftfartsselskabet og får en stor sum penge ud af det. Det gør ham i stand til at opfylde sin drøm om det perfekte fly, så han fylder sit eget "Soul Plane" med sexede stewardesser, smart musik, en hot danseklub og en badeværelses-piccolo. Det bliver en tur, ingen nogensinde vil glemme!