På en varm eftermiddag i Brooklyn begiver to optimistiske nuller sig ud for at røve en bank. Sonny er hjernen bag værket, Sal er medløberen - resultatet er en katastrofe. Politiet, en stor menneskemængde, TV-kameraer og selv pizzabudet er på stedet.

Benjamin har netop afsluttet college og vender hjem til sine forældre. Han er lidt forvirret og bekymret over sin fremtid, men den nære fremtid tager den midaldrende mrs. Robinson sig af. Hun har imidlertid også en yndig datter. Mike Nichols vandt en Oscar for sin instruktion.

Harry Callahan er betjent i 70'erne San Francisco. Iklædt et grimt jakkesæt, stålsat vilje og en rigtig stor revolver sætte han alle samfundsfjentlige elementer godt og grundigt på plads med præcisionsskydning og iskolde bemærkninger.

William Foster kan ikke klare mere. Lige fra alenlange bilkøer, over ubehøvlede kioskejere og ungdomskriminelle til burgerkædernes slatne fast food. Med en pumpgun og en dokumentmappe finder Foster sig ikke i mere snak og spreder rædsel og undren i forstæderne.

De vanvittige folk bag højt at flyve har gjort det igen! Leslie Nielsen spiller Police Squads egen betjent Frank Drebin - ham med den klippefaste kæbe og den lige så urokkelige hjerne - som falder over en hypnotiserende plan om at snigmyrde Dronning Elizabeth. Priscilla Presley, O.J. Simpson, en udstoppet bæver, to baseballhold og en aparte samling af diverse figurer slutter sig til de skøre løjer og sprænger grinemåleren i stumper og stykker.

Under en hemmelig operation i Prag bliver en gruppe CIA-agenter dræbt. Den eneste overlevende er Ethan Hunt, og han bliver nu beskyldt for at være forræder. For at bevise sin uskyld må han trænge ind i CIA's hovedkvarter og tappe det for oplysninger. Derfor slår han sig sammen med to andre frafaldne agenter, computereksperten Luther og den franske knivekspert Krieger samt Claire, der er enke efter Ethans chef. Kun ved at arbejde sammen kan de gøre sig forhåbninger om at komme igennem CIA's avancerede sikkerhedssystem.

Politimanden Frank Drebin (Leslie Nielsen) elsker mysterier. Hvorfor er vi her? Er der liv efter sex? Ja, Drebin tager fat om de store spørgsmål - også det største af alle, nemlig hvordan man forhindrer den luskede Quintin Hapsburg (Robert Goulet) i at forurene miljøet! Sammen med Nielsen i denne overstadige efterfølger til Høj Pistolføring ses igen Priscilla Presley som Jane, kvinden som kan smelte en ostesandwich på 20 skridts afstand, og George kennedy som den frygløse politikaptajn Ed Hocken. Hele slænget er tilbage.

Action-thrilleren 'Ambulance' handler om den dekorerede krigsveteran Will Sharp, der desperat mangler penge til at dække sin kones medicinregninger. Han søger hjælp fra den ene person, han ved, han ikke burde spørge, nemlig adoptivbroren Danny. Men Danny, en karismatisk karriereforbryder, tilbyder i stedet Will en anden mulighed. At være partner i det største bankrøveri i Los Angeles historie med et udbytte på svimlende 32 millioner dollars. Will kan ikke sige nej, da det gælder hans kones liv. Men da deres plan går spektakulært galt, kaprer de to desperate brødre en ambulance med en såret betjent, der klamrer sig til livet og paramedicineren ombord. I en vanvittig eftersætning må Will og Danny forsøge at undslippe et massivt opbud af ordenshåndhævere, holde deres gidsler i live og på en eller anden måde undgå at slå hinanden ihjel, alt imens de udfører den mest vanvittige flugt, L.A. nogensinde har set.

Fire røvere bliver dræbt, da de forsøger at udplyndre gangsterbossen Jamal. Pludselig er røvernes koner ikke bare blevet enker - de skylder også Jamal en formue. Kvinderne beslutter at tage skæbnen i egen hånd, og sammen begynder de at planlægge et røveri mod den korrupte politiker Mulligan. Det er langt fra ufarligt.

En uidentificeret kvindekrop, der er blevet udsat for grov vold, bliver fundet i Göta-kanalen. Den eneste information politibetjent Martin Beck og hans team har om den dræbte er, at det er en ung kvinde på cirka 28 år med et modermærke på venstre lår. Dette leder til en efterforskning efter både kvindens og hendes morders identitet.

Politiet finder en kvindes lig i en lukket forlystelsespark. Et ungt par, som tilfældigvis befinder sig i parken på samme tid, bliver hovedmistænkte i sagen. En række politimænd er på jagt efter parret, men Martin Beck mener, at en anden står bag mordet. For at bevise, at parret er uskyldigt, starter Beck sin egen jagt efter morderen.

Paul Kersey er startet på en ny og mere fredelig tilværelse. Han underviser i arkitektur og nyder livet sammen med sin forlovede, Olivia, og hendes datter. Olivia bliver opsøgt af sin tidligere kæreste, gangsterbossen Tony O'Shea, der er fast besluttet på at overtale Olivia til at give ham forældremyndigheden over datteren. Olivia nægter. Da Tony ikke kan få hende til at makke ret, bliver hun koldt og kynisk myrdet for øjnene af Kersey. I blindt raseri finder Paul de våben frem, som han har svoret aldrig at røre igen - og dertil et par nye smarte opfindelser. Han starter sit eget private hævntogt ud fra princippet - "gør mod andre, hvad du tror, de vil gøre mod dig"...