Eks-bookmakeren Sam 'Ace' Rothstein bliver i starten af 1970'erne sendt til Las Vegas for at styre mafiakasinoet Tangiers. Korruptionen trives, Ace gør det godt, og han formår at holde en respektabel facade. Han gifter sig med luksusluderen Ginger og nyder det søde liv. Men i kulissen spøger problemerne. Ginger er stadig draget af en gammel elsker, mens Aces ven, gangsteren Nicky Santoro, sætter Vegas på den anden ende.

Frankie har netop været på heroinafvænning. Nu vender han hjem til sit gamle nabolag, fast besluttet på at lægge sit liv som illegal poker-kortgiver bag sig og starte en karriere som musiker. Men det er lettere sagt end gjort, og snart genoptager Frankie sine gamle uvaner.

Mahowny arbejder i en bank, hvor han en dag er så heldig at få adgang til en kundes millionkonto. Så ryger alle hæmninger. Under et besøg i Las Vegas glemmer han helt sin kønne forlovede. I Atlantic City fører kasinomanden Victor Foss’ forsøg på at friste Mahowny med en prostitueret blot til konstateringen af, at den eneste kvinde, der frister Mahowny er fru Fortuna. Over 10 millioner dollars får Mahowny spillet væk på ingen tid og før banken aner uråd. Det er det største bankbedrageri, det er lykkedes en enkelt person at udføre i Canada nogensinde. Den utrolige historie er nemlig sand.

Jo­hn­ny le­ver og ån­der for en ting - pool. Hans ma­na­ger og træ­ner Joe vil ikke lade ham spil­le i mod de bed­ste, og der­for bry­der Jo­hn­ny med Joe. Sam­ti­dig pres­ser Jo­hn­nys kæ­re­ste Tara ham til at drop­pe drøm­men om en kar­ri­e­re ved det grøn­ne filt­bord, og i ste­det tage et gan­ske al­min­de­ligt ar­bej­de. Joe bry­der sig ikke om at mi­ste sin bed­ste spil­ler, og han duk­ker der­for op og smadrer Jo­hn­nys ven­stre­hånd. Da Jo­hn­nys lil­le­bror kom­mer til at skyl­de Joe pen­ge, må Jo­hn­ny - med hjælp fra Ta­ras on­kel Mike - gri­be køen igen. Nu skal han spil­le imod Joes nye fund Brad, der er num­mer 13 på rang­li­sten i USA.

Omkring tredive år efter at Arlis var vidne til sin far myrde en familie, løber han ind i Kay, som tilfældigvis er familiens baby, der blev skånet. Kay og Arlis formoder intet om hinanden, men når hans far vender tilbage, åbnes gamle sår igen.

Den professionelle pokerspiller Huck Cheever møder den uimodståelige Bille Offer og lærer at handle i kærlighed, som han gør i kortspil: At stole på hjertet frem for hjernen. I mellemtiden kæmper han for at skaffe de $10.000, som han skal betale for at være med i den eftertragtede turnering World Series of Poker, selvom - eller måske netop fordi - han måske skal spille mod sin far. De to er gledet fra hinanden - og faderen har vundet turneringen to gange tidligere.