Pigen Wendy Darling bor sammen med sine forældre og små brødre i det kyske edwardianske London. Wendy elsker at fortælle historier og tryllebinder sine brødre i timevis om den legendariske pirat Kaptajn Klo, som ikke frygter noget - udover lyden af et tikkende ur. Men Wendy har endnu en begejstret fan, der holder af hendes historier - drengen Peter Pan, der hver aften rejser fra sin elskede Ønskeø for at lytte til Wendy. Men Wendys forældre er ikke begejstrede for hendes historier, og hendes far har derfor forbudt hende at fortælle flere. I stedet skal hun forberede sig på at blive voksen! Wendy får dog lov til at fortælle sine historier én sidste gang, og netop den aften beslutter Peter Pan at tage Wendy og hendes brødre med på en eventyrlig og fantastisk rejse til Ønskeøen...

En dag er der en mystisk mand, der giver Jimmy nogle magiske krokodilletunger, og så tager begivenhederne fart. På et ellers ufrugtbart træ gror der pludselig en fersken, som snart har gigantiske proportioner, og da Jimmy kravler ind i den, forvandles han til et insekt, møder en samling andre kryb, og sammen begiver de sig ud på en magisk og spændende eventyrrejse. Stemmerne i filmen er indtalt af en lang række kendte skuespillere, blandt andre Richard Dreyfuss, Susan Sarandon, Simon Callow og Jane Leeves. Randy Newmans dejlige musik bidrager også til at gøre denne klassiske historie til herlig underholdning for hele familien.

Søskendeparret Conrad og Sally Walden er alene hjemme sammen med deres fisk. Det regner, og de har ikke andet at lave end at skændes og kede sig gudsjammerligt. Men så får de besøg af en mystisk kat med en magisk hat, som vender op og ned på det hele. Han sætter gang i deres fantasi med en masse sjov og lege, og til sidst bliver de gode venner igen. Huset bliver pludselig fuld af eksploderende kager, magiske maskiner, mystiske væsner og kaos. Børnene finder ud af, at det er sjovt at have det sjovt – man skal bare lige lære, hvad man kan gøre for at få det sjovt. Katten er et vanvittigt morsomt actionspækket komedieeventyr, som hele familien kan more sig over igen og igen.