Anna Sewells berømte roman Black Beauty har siden udgivelsen i 1877 været en af verdens mest elskede fortællinger. Historien bliver fortalt af hovedpersonen, en bemærkelsesværdig sort hest med en hvid stjerne i panden, hvis både glædelige og sørgelige liv fører ham fra idyllen på landet til Londons stenbro. Denne udgave, skrevet og instrueret af Caroline Thompson (manuskriptforfatteren bag bl.a. The Secret Garden og Edward Scissorhands), er den af de talrige filmatiseringer, der ligger tættest op ad bogen. Du vil elske den rebelske unge hoppe Ginger, den drillesyge pony Merrylegs og tapre Beauty, hvis gode hjerte sender ham i hænderne på både gode og onde mennesker. Lige fra Farmer Grey (Sean Bean) og den unge staldkarl Joe Green (Andrew Knott) til drosche-kusken Jerry Barker (David Thewlis).

Thomas, Helle, Emma og Caroline er en helt almindelig familie. Men da familiefaren Thomas fortæller dem, at han er transkønnet, vender det op og ned på alting. Familien kæmper for at holde fast i alt det, de havde sammen, mens de samtidigt må acceptere, at alting nu bliver anderledes. For kan Thomas, der nu hedder Agnete, stadig være en lige så stor del af familien? Og kan man overhovedet være far, når man er en kvinde?

En helt ny tegnet langfilm med Peter Plys og hans venner! Det er efterår og Peter Plys, Æslet, Kængurubarnet, Grislingen og alle de andre forbereder sig til vinteren, som står for døren. Tigerdyret har ikke noget imod vinter og kulde, han leger og hopper omkring, som han plejer. Da hans venner ikke har tid til at lege med ham, foreslår de, at han går ud og finder andre tigre, for så kan de jo hoppe sammen, lige så meget de vil. Så tigerdyret tager afsted for at finde sin rigtige familie. Og samtidig falder den første sne over Hundredemeterskoven.

Vær klar til et nyt og swingende jungleeventyr i den herlige efterfølger til en af Disneys mest elskede klassikere gennem tiderne! Fortællingen begynder, hvor Junglebogen sluttede, og Mowgli har forladt sine venner i junglen for at bo i landsbyen. Han trives godt i sin nye familie, specielt med den lille bølle Ranjan og den smukke pige Shanti. Inde i junglen føler Baloo sig ensom, og en nat sniger han sig ind i landsbyen for at møde sin kammerat Mowgli. Inden de to kammerater ved af det, er de tilbage i den spændende jungle. Der kastes de ud i et vildt eventyr sammen med Ranjan og Shanti, panteren Bagheera, slangen Kaa og den hævntørstige tiger Shere Khan. Tag med junglens mest swingende venner, og oplev de herlige nye sange og den helt nye version af klassikeren ”Det rent og skært nødvendige”! Junglebogen 2 er et medrivende familieeventyr med skøn musik og uforglemmelige figurer!

Hvem ville ikke gerne møde sin drømmeprins – og så finde ud af, at han var en rigtig prins? Det skete for den medicinstuderende Paige, da hun faldt for selveste Danmarks kronprins! Nu skal det royale bryllup stå, men nogen truer gifteplanerne. En forældet dansk middelalderlov forbyder kronprinsen at gifte sig uden for den adelige familie, og den kyniske grev Albert vil gøre alt for, at kronprinsen i stedet gifter sig med grevens datter. Nu må Paige for alvor bevise, at hun kan betræde de bonede gulve, lære dansk og gøre sig som en ægte prinsesse for sin prins. Fortsættelsen til 2005’s store biografsucces, The Prince & Me, sætter forholdet mellem helt almindelige Paige og hele Danmarks kronprins på en alvorlig prøve. Kan kærligheden sejre over landets mest magtfulde familie?

Da Jacob frier til sin kæreste, Jørgen, får han et inderligt "ja". Men så driver hormonerne gæk med Jacob, og temmelig ubelejligt forelsker han sig i dejlige Caroline. Jacob prøver at undertrykke sine følelser, men affæren tager fart. Det gør ikke tingene mindre komplicerede, at Caroline bliver gravid, og at hun er gift med Jørgens bror. Stakkels Jacob. Skrupforvirret og tindrende lykkelig bliver han nødt til at vælge.