Midt i den igangværende dommedag, bliver Barry’s søster kidnappet af en gruppe soldater iført gasmasker. Barry vil selvfølgelig prøve at befri hende, men vejene er fyldt med kødædende monstre og andre lige så desperate overlevende. Velkommen til helvede på jorden!

TV-journalisterne Chase og Jordan er i East Mission, Oregon for at dække en igangværende zombie epidemi. Myndighederne forsøger at få kontrol over situationen med evakueringer og en vaccine mod sygdommen, men pludselig holder vaccinen op med at virke! Situationen løber hurtigt løbsk, og den hysteriske mediedækning hjælper til med at gøre problemet værre. Et altødelæggende bombeangreb er måske eneste udvej, men kan vore helte slippe væk i tide?