I Rio de Janeiros berygtede slumkvarter ´City of God´ er uddannelse, job og en tryg tilværelse en håbløs drøm. Vejen til respekt og penge går gennem skydevåben, vold, mord og narkohandel. Børnene begynder allerede som 8-9 årige som udkigsposter, mens deres ældre venner begår kup. Verden vender det blinde øje til og politiet dukker kun op for at indkassere deres bestikkelsespenge. I dette brutale miljø vokser børnegangsterne op til unge mænd - iskolde, dødsensfarlige gadekrigere. Tilbage står to bander. De har likvideret alle rivaler og kæmpet sig vej til toppen og deler nu byen mellem sig. Men i deres macho-fikserede verden er der kun plads til én sejrherre. Blodbadet er uundgåeligt..

Caroline (Ellen Barkin) er alenemor med problembarnet Toby (Leonardo DiCaprio) og leder efter en god mand. Dwight Hansen (Robert De Niro) virker som den perfekte match med ordnede forhold og egne børn. Desværre har Dwight også et udpræget behov for at dominere sine nærmeste omgivelser, og det går ud over både Caroline og hendes utilpassede søn, som Dwight skiftevis sviner til og slår.

Oscar®-nominerede Brad Pitt og Oscar®-vinder Sean Penn spiller hovedrollerne i denne fantastisk originale triumf fra den visionære instruktør Terrence Malick. Den episke og samtidig intime historie følger Jack O’Brien (spillet som voksen af Sean Penn) gennem livet som den ældste søn i en splittet familie fra Texas. Pitt leverer en stærk præstation som den destruktive kraft i Jacks verden, nemlig hans komplekse og yderst autoritære far. Filmen, der er blevet hyldet som et visuelt enestående mesterværk af såvel anmeldere som publikum modtog ved dette års Cannes Filmfestival den eftertragtede Guldpalme og blev dermed en af årets mest omtalte film.

En hel række fantastiske skuespillere får det til at slå gnister i denne komedie om nogle gamle skolekammerater, der mødes til en jubilæumsfest. Genforeningen fører til den ene overraskelse efter den anden.

San Francisco, 1976. Den 15-årige Minnie tegner sin egen tegneserie og vil forfærdelig gerne prøve det dér med sex, og så betror hun alle sine forvirrede tanker til en båndoptager - en slags lyddagbog. Da hendes mor en dag har for travlt til at gå ud med sin kæreste, den 34-årige Monroe, beder hun ham tage Minnie med i stedet. På trods af aldersforskellen begynder Minnie og Monroe at flirte, og snart ender de i en meget forbudt og meget ulovlig affære sammen.