Fortælling der udspiller sig i et sydamerikansk fængsel, hvor to mænd deler celle. Den ene er medlem af en revolutionær undergrundsbevægelse. Den anden er bøsse og lever i en fantasiverden af kærlighedsmelodramaer. Efterhånden opdager de to at deres grundholdning til tilværelsen ikke er så forskellig som man først skulle tro.

I 1959 rejser Truman Capote til Kansas for at skrive en bog om det brutale mord på en hel familie. Den feterede forfatter udvikler et nært forhold til den ene af morderne. Samtidig kan han kun få den perfekte slutning på sin bog, hvis morderne bliver henrettet. Bogen, den dokumentariske roman 'Med koldt blod', bliver et mesterværk, men de personlige omkostninger for den berømte forfatter bliver store.

Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre, men Francesca er allerede lovet bort. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio, mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig, især under byens karneval, hvor man kan skjule sig bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig om kærligheden kan sejre. Heath Ledger og Sienna Miller spiller hovedrollerne i denne romantiske komedie, der er instrueret af Lasse Hallström. Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget "on location" i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.

D'Artagnan er blevet en usædvanlig kæk musketer takket være sin tidligere indsats. Imens truer storpolitikken med at ødelægge idyllen, og D'Artagnan og hans venner må igen lægge sig ud med den grå Eminence for at redde dagen, dronningens ære og Frankrigs fremtid.

Anthony Zimmer er efterlyst for at have hvidvasket mange millioner dollars, men efter at han har ommøbleret sit ansigt med plastikkirurgi, aner politiet ikke, hvordan de skal finde ham. Samtidig møder Zimmers kæreste, Chiara, den nørdede tolk, Francois, på eksprestoget til Nice. Francois lader sig besnære af Chiaras sensuelle charme uden at ane, at han dermed bliver stråmand og levende skydeskive.

Som forældreløs og med en opvækst på børnehjem i 1800-tallets England, indser Rebecca Sharp allerede som barn, at hendes eneste vej til velfærd bærer påskriften glamour, rigdom og berømmelse. Som voksen bliver det derfor den beregnende Beckys lod i livet at satse hårdt og overbevisende på at indtage high society-livet i aristokratiets ellers så lukkede kredse. Med imponerende målrettethed får hun med løgn og bedrag sneget en fod indenfor, men snart er der ingen vej tilbage før hun forstår, hvor høje omkostningerne er.

Et nygift præstepar fra England bliver ved deres ankomst til Sydney i 1930'erne pålagt at tale sig til rette med en maler, der efter kirkens mening er for vovet. Mødet med maleren, hans familie og hans tre smukke, unge og ublufærdige modeller varer længere end planlagt, og det bliver en oplevelse for livet for det unge præstepar.