Ungkarlen Mario bliver postbud for eksildigteren Pablo Neruda. Han bringer digteren nyt fra hele verden. Alle brevene kommer fra kvinder. Med tanke på poesiens effekt på kvinder kaster Mario sig over Neruda's digte. Og hans fornemmelse for poesi viser sig nyttig, da han møder den smukke Beatrice.

Året er 1916 og pengene er meget små for Bill (Gere) og hans kæreste Abby (Adams), da de ankommer til Texas fra Chicago. Parret får arbejde i markerne for en rig landmand (Shepard), der snart for et godt øje til Abby. Landmanden er syg, og udsigten til en snarlig arv får Bill til at opfordre Abby til at gifte sig. Men ægteskabet viser sig desværre at have helbredende virkning, og snart er Bill ved at koge over af jalousi.

I slutningen af det 19. århundrede ankommer to svenske emigranter, Lasse Karlsson og hans søn Pelle, til den danske ø Bornholm i håb om at finde arbejde på en gård og spare penge nok op til at rejse til USA.

De sidder der hver dag. På bænken. Kædedrikkende tabere, anonyme ansigter som vi normalt ikke ønsker at vide noget om. Men bag hvert ansigt gemmer sig en skæbne, en historie. Som nu Kaj. En bitter mand, der engang har været kok for selveste Simon Spies. Igennem hele sit liv har Kaj svigtet, flygtet fra enhver form for ansvar. Efter 19 år uden nogen form for kontakt bliver han pludselig konfronteret med sin datter Liv og hendes 6-årige søn Jonas. De er på flugt fra hendes psykopatiske, voldelige ægtemand. Formår han at mobilisere kræfterne og viljestyrken til at være den far og bedstefar, som han burde have været? Og tør han?