De to vildfarne hobitter, Frodo og Sam, har begivet sig ud på den farefulde færd mod Mordor for at tilintetgøre ringen. De opdager dog snart, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. Da de fanger ham, viser det sig, at han selv lider af ringens eftervirkninger og han lover, at han vil vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Men det er ikke alle, der har lige stor tiltro til den nye rejsefælle. Imens ankommer Aragorn, Legolas og Gimli til Rohans rige, hvor den engang så mægtige Théoden er faldet i kløerne på den hvide troldmand Saruman.

Et sælsomt syn møder drengen Pazu, da den jævnaldrende Sheeta langsomt daler ned fra himlen med en magisk amulet om halsen. Det viser sig, at både Pazu og Sheeta drømmer om at finde Laputa, det svævende slot. Den forældreløse Sheeta håber at finde sandheden om sin familie på Laputa, men regeringens agenter og en gruppe pirater er også på jagt efter det sagnomspundne slot.

I den 16. århundredes Japan narre krigsherre Shingen Takeda fjenden ved at bruge tyven Kagemusha som dobbeltgænger. Alligvel bliver Shingen myrdet, men for at undgå kaos og nederlag bliver Kagemusha tvunget til at overtage den døde krigsherre identitet og ansvar.

Det er 1943, og et commando-team sendes på en selvmordsmission mod en tysk befæstning i det græske øhav. Teamet er forfulgt af uheld fra landgangen på lodrette klippesider i orkan til tyskernes præcise viden om deres planer og indbyrdes had mellem de amerikanske, engelske og græske soldater. Men kaptajn Malloy presser sine mænd mod det umulige mål: at ødelægge de to tyske kæmpekanoner, som ellers vil udslette en engelsk flåde-eskadre på vej mod strædet ud for Navarone.

Vietnam, 1965. Hal Moore og hans tropper fra det syvende kavaleri blev smidt ud fra helikoptere over La Drang Valley med en simpel opgave. Find fjenden og dræb ham. Imidlertid bliver tropperne straks omringet af 2000 nordvietnamesiske soldater.

Fremmede væsener fra rummet slår sig ned på Jorden. Truslen fra naboerne i universet bliver for stor, og menneskeheden mobiliserer al dens kraft mod udfordreren. Med flotte propagandafilm hverver hæren unge rekrutter direkte fra skolen, hvor eleverne har studeret fjenden i biologitimerne. Som barske Starship Troopers sendes de ud i helvede - på de fremmedes planet.

I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.

Thomas og David lader livet gå sin gang, mens de kører deres madvogn rundt på Barcelonas gader. Men hverdagen bliver pludselig afbrudt, da de efter et møde med en rockerbande møder en smuk lommetyv ved navn Sylvia, som søger beskyttelse fra banden. For at hjælpe kvinden kontakter de deres ven og privatdetektiv Moby. Sammen gør de tre umage musketerer det til deres opgave at redde kvinden fra den ondskabsfulde bande.

Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…

Hvordan gør man en mand til den perfekte soldat? UniSol kender svaret: først tilintetgør man ham, dernæst genopliver man hans krop, og så gør man ham til en ufølsom og uovervindelig dræbermaskine. Luc Devereaux, en vrangvillig rekrut i den tophemmelige militærenhed ved navn UniSol. Sammen med den smukke journalist Veronica Roberts beslutter Luc sig for at afsløre missionen, før dens magtsyge leder Otto Mazur kan nå at frembringe flere genoplivede lejemordere. Men da man indfanger Luc igen, er det op til Veronica at infiltrere organisationen, hvor hun opdager en chokerende hemmelighed om Luc’s fortid.