Nils (Stellan Skarsgård) kører sneplov i de norske fjelde og er netop blevet valgt som "Årets mand", da han får at vide, at hans søn er død af en overdosis. Overbevist om at dette er løgn og dække for noget ganske andet, beslutter han sig for at finde sandheden og tage hævn. Iskold hævn. Og (hit)listen viser sig at være lang. Meget lang. Hans hævntogt sætter fut i et igangværende narkoopgør mellem to grupperinger med Greven (Pål Sverre Hagen) på den ene side og den serbiske mafioso Papa (Bruno Ganz) på den anden. Begge tror, at modparten er skyldig i den pludselige og fortløbende reduktion af levende bandemedlemmer og sætter alt ind på at komme hinanden til livs. Imens fortsætter Nils med at se rødt på sin dødbringende mission og han har heldet på sin side.

De er Floridas rigeste unge. De har dyre biler, holder dyre fester, og når mørket sænker sig, kæmper de mod hinanden i organiseret og nådesløs nævekamp! Den ensomme outsider Jake Tyler, der i bedste Karate Kid-stil må ydmyges i ringen, før han finder styrken til at slå igen. Jean Roqua er stormester i Mixed Martial Arts? en topmoderne multikampsport, der kan bane vejen for Jakes ultimative hævn?

Jack Ryan, der har trukket sig fra sit job som analytiker i CIA, er rejst til London for at feriere lidt sammen med sin hustru Cathy og deres datter. Familieidyllen bliver imidlertid pludselig afbrudt, da Ryan uden for Buckingham Palace må forpurre et irsk terrorangreb imod et vigtigt medlem af den engelske kongefamilie. Ryan bliver dagens helt, men hans impulsive handling får konsekvenser, som han ikke havde drømt om, da den fanatiske terrorist Sean Miller snart retter et angreb imod Jack Ryans egen familie.

Sudan, 1898. Den britiske officer Harry Faversham træder tilbage, da han erfarer, at hans deling skal deltage i slaget ved Omdurman. Hans forlovede og tre venner sender ham fire fjer som symbol på hans kujonagtige adfærd. Faversham deltager imidlertid alligevel i krigen. Forklædt som araber kommer han sin tidligere deling til undsætning.

Mélanie på 10 år er dygtig til at spille klaver, og derfor sender hendes provinsforældre hende til optagelsesprøve på Paris’ Musikkonservatorium. I bedømmelsespanelet er pianistinden Ariane Fouchécourt uopmærksom på grund af en autografjæger. Derfor dumper hun Mélanie, som herefter lægger musikken på hylden. 10 år senere mangler Ariane en barnepige...

Den store romerske general Titus Andronicus vender sejrrig hjem efter en langvarig krig mod goterne. I følge den romerske tro kræver sejren, at en af de tilfangetagne skal ofres. Titus vælger goterdronningen Tamora’s ældste søn, og selvom hun tigger og beder for hans liv, beslutter Titus alligevel at følge sin religiøse overbevisning og gennemføre ritualet. Nu sværger Tamora og hendes to tilbageværende sønners hævn over Titus. En hævn så slem, at den kræver en grusom modhævn...

En 12-årig pige findes brutalt myrdet og mishandlet. En tilståelse, der absolut ikke er efter bogen, aftvinges i løbet af 22 timer med lidt russisk roulette krydret med almindelige voldelige midler. Juraprofessor Paul Armstrong plæderer for afskaffelse af dødsstraffen. Han begynder at afdække sagen flere og flere løse ender dukker op.

Løjtnant Nikolai (Dolph Lundgren) er medlem af de russiske specialstyrker, der skal infiltrere et rebeloprør. Styrken skal snigmyrde lederen, som skaber problemer for de cubanske styrker, der har besat området. Nikolais plan går i vasken, og han fanges og tortureres af de cubanske ledere. Det lykkes ham at flygte ud i ørkenen og finde oprørshæren igen - men denne gang er han på deres side! Hævntørsten er stor, og Nicolai indleder et dristigt angreb på sine tidligere kammerater!