Unge Alec Ramsey overlever med nød og næppe et frygteligt skibbrud og det lykkes ham at redde sig i land på en øde ø; men han er ikke helt alene. Med ham er en forrygende flot, kulsort araberhingst, der også har overlevet elementernes rasen; dens navn er Sorte. De to bliver bedste venner og hjælpes ad med at overleve den håbløse situation.

Gregory Peck indtager rollen som hvalfangerbåden Pequods notoriske kaptajn Ahab, hvis træben minder ham om hans drabelige sammenstød med Moby Dick – den enorme hvide hval, som "giver indblik i universets hjerteløse tomhed". Besat af hævntørst risikerer Ahab sit eget og besætningens liv i den vanvittige jagt på sin fjende. En jagt der bringer alle implicerede på en rejse ind i den mørkeste krog af menneskets sjæl.

En af Walt Disneys største og elskede biografhits, den spektakulære filmversion af den litterære klassiker Swiss Family Robinson, er fuld af betagende scenerier fra Sydhavene, hundredvis af eksotiske dyr - og masser af forræderiske sørøvere. Denne heroiske fortælling følger den tapre familie Robinson, efter deres skib forliser på en øde ø. Ved hjælp af teamwork og opfindsomhed lykkes det dem at overvinde naturens forhindringer og forvandle deres nye hjem til et "civiliseret" samfund. Men den ultimative udfordring ligger i vente, da en en bande af morderiske pirater truer med at destruere Robinson-familiens midlertidige paradis!

Lord Graystoke og hans frue strander ved Afrikas kyst. De dør begge kort tid efter at deres søn John kommer til verden. John bliver adopteret af en gruppe gorillaer og vokser op under navnet Tarzan helt uden kontakt med mennesker. År senere redder Tarzan en jæger, der opdager Tarzans identitet og tager ham med til England. Men her er Tarzan helt uden for det miljø han kender.

Et team af undervands minearbejdere finder vraget af et sovjetisk fragtskib, der ser ud til at være gået ned under mystiske omstændigheder. Da dykkerne vender hjem til deres egen base er de fuldstændig ubevidste om, at de har slæbt noget dødsensfarligt med sig. En organisme, der begynder at angribe arbejderne en efter en. Der går ikke lang tid før vores helte er fanget under vandet, sammen med et frådende monster, ude af stand til at få hjælp fra overfalden.

I en hylende tropeorkan bliver Robinson Crusoes skib smadret til pindebrænde. Som eneste overlevende kaster bølgerne ham op på stranden på en lille øde ø. Her starter hans overlevelseskamp for alvor. Junglen, ensomheden og den evige kamp for føde er lige ved at knække ham. Men endelig bliver hans bønner hørt. Øen får besøg af andre mennesker. Kannibaler. Det lykkes for Robinson Crusoe at skræmme kannibalerne væk fra øen og redde deres fange fra den pinefulde, rituelle død. Fredag, som Crusoe døber den unge mand, kommer fra en nærliggende ø. Langsomt bliver de to mænd fortrolige og opbygger et solidt venskab. Men kannibalerne har ikke glemt ydmygelsen. I stort tal vender de tilbage for at få hævn.

I de haj fyldte vande ved Bahamas dykker en gruppe venner. Da de opdager et flyvrag fyldt med gods for millioner, er deres lykke gjort. Det tror de i hvert fald, for snart finder de ud af, at der er flere, som er interesserede i de ulovlige varer.

Den 11-årige Nim bor sammen med sin far alene på en lille Stillehavsø. Da faderen forsvinder under en storm og øen trues af ubudne gæster, må Nim tage affære.

Matthew McConaughey og Kate Hudson går efter guldet (og diamanterne og smaragderne og rubinerne) - de er et nyskilt par, der småskændes og generer hinanden hele vejen gennem en undersøisk skattejagt fuld af eventyr og morskab. McConaughey spiller Finn, som er forelsket i sin ekskone (Hudson) og i lommen på gangsteren Bigg Bunny. Efter otte års søgen får Finn et tip om, hvor han kan finde "dronningens medgift", en enorm skat, som på mystisk vis forsvandt i det caribiske øhav i 1715. Nu skal han bare finde guldet, vinde pigens gunst og fordufte, inden Bigg Bunny får fat ham.

Tre mennesker - et rigt par og et besætningsmedlem - forlis på en tropisk ø, og deres efterfølgende kamp for overlevelse bliver endnu hårdere, når de begynder at tænde hinanden.