Nick, Steven og Michael arbejder som stålarbejdere i Pensylvania. Livet går med hårdt arbejde, jagt og druk. De tre venner bliver indkaldt og tager til Vietnam, hvor de ender som krigfanger, der tvinges til at spille russisk roulette. Selv om de undslipper krigens rædsler, har det psykiske og fysiske pres store følger for resten af deres liv.
3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.
Dean Stiffle (Jamie Bell) gør et grusomt fund og fortæller det ikke til nogen af de voksne i dette postkort-perfekte Californiske miljø. Enhver har nok i sit og udbudet af rusmidler er utallige. De befinder sig konstant i en fed tripstemning der signalerer fest, farver og udpræget perfektionisme. Hvorfor dog spilde tid på livets grå realiteter? Dean's far leger forfatter og hans mor er total kuldret. Dean's lillebror bliver kidnappet, eller gør han? Mød RX Generationen og se om det lykkes dem, at se livet i øjnene før det er for sent, eller om der skal endnu skrappere midler til...
Servitricen Annie er separeret fra sin selvmordstruede alkoholiserede mand, Glenn. Glenn er blevet en evangelisk kristen, men hans uberegnelige forsøg på at komme tilbage ind i Annies liv bekymrer hende. Gymnasieeleven Arthur arbejder på Annies restaurant og kommer tættere på Lila, som han går i skole med. Da Glenn og Annies datter forsvinder, leder hele byen efter hende.
Brooklyn teenageren Izzy Daniels træner til at blive boksemester, fordi det drømmer hans far om. Men inspireret af øvelserne i Double Dutch sjipning, beslutter han sig for at hjælpe naboen Mary, da hun mangler et fjerde medlem på sjippeholdet. Denne sport kræver mere talent og teamwork end Izzy havde forventet, men han lærer hurtigt at det er vigtigt at følge sit hjerte.
Det er sommeren 1994, og gaderne i New York emmer af hiphop og dufter af marihuana. Byens nyvalgte borgmester, Rudolph Giuliani, er i gang med at implementere sine kedsommelige initiativer mod forbrydelser som støjende bærbare radioer, graffiti og offentlig fuldskab. The Wackness handler om den problemfyldte gymnasieelev Luke Shapiro (Josh Peck), en teenage-pusher, som bliver venner med sin psykiater (Ben Kingsley). Da psykiateren foreslår, at Luke betaler for sin behandling med marihuana, begynder de to at udforske både New York City og deres egen depression. Til tonerne af et overdådigt hiphop-soundtrack indfanges stemningen fra 1994 - en tid, hvor Tupac og Biggie stadig var i live, og Kurt Cobain lige var død. The Wackness er en sjov, rørende og skæv historie om to fortabte sjæle og deres snublende færd på vej mod større modenhed.
Den kriminelle Cutler-familie har i generationer levet i udkanten Gloucestershire med stor foragt for politiet og altid i gang med at planlægge næste røveri. Farmand Colby styrer familien med hård hånd, men sønnen Chad ønsker at leve et mere stille liv på den rigtige side af loven. Da et mislykket røveri truer med at flå familien fra hinanden, må Chad overveje, om det er nu, han skal bryde væk eller træde til og følge i sin fars fodspor.