Under 2. Verdenskrig bliver en gruppe menige amerikanske soldater kastet i den berygtede tyske fangelejr Stalag 17. De bruger størstedelen af deres tid på at planlægge, hvordan de kan hjælpe hinanden med at flygte. Men da to fanger bliver dræbt under et flugtforsøg, bliver de klar over, at de har en spion i deres midte.

15-årige Max Fischer går i 10. klasse på privatskolen Rushmore. Han er kreativ og energisk, når det gælder fritidsaktiviteter, men har så svært ved at leve op til skolens boglige krav, at han jævnligt trues med udsmidning. En dag bliver Max kær i lærerinden Miss Cross, men det samme gør Max’ midaldrende ven, millionæren Mr. Blume. Konflikten får Max til at tage sit liv op til overvejelse og se nogle ubehagelige sandheder i øjnene.

Den store poet og fægter Cyrano De Bergerac. Han udfordrer gerne sine omgivelser med både sit skarpe sværd og vise ord, men han vover ikke at afsløre sin store kærlighed til Roxanne. Han tro ikke på, at hun kan elske ham på grund af hans meget fremtrædende næse. Han ved dog, at Roxanne elsker poesi og gennem den smukke, men udannede Christian lader Cyrano sine lyriske kærlighedserklæringer fremføres for hende, men Roxanne opfatter ordene som Christians egne og hun forelsker sig i ham i stedet.

Den pensionerede professor Norman Thayer og hans kone Ethel tilbringer som altid sommeren i deres hus ved søen. De har ikke set deres datter Chelsea i årevis, da hun dukker op med sin forlovede og dennes søn. Norman må forlige sig med alderdommen og sin egen datter, mens hans samtaler med Ethel sprudler af begavet vid og en humor, som gemmer sine egne sorgfulde dybder.

Kenneth Branaghs energiske filmatisering af en Shakespeares mindre vigtige skuespil er lige så uimodståelig, som historien er ligegyldig. Det unge par Hero (en meget ung Kate Beckinsale) og Claudio (Robert Sean Leonard) skal giftes. For at fordrive tiden rotter de sig sammen med Don Pedro (Denzel Washington), i et forsøg på at få den evige ungkarl Benedick (Kenneth Branagh himself) til at falde for Beatrice (Emma Thompson), der nægter at lade sig tæmme af nogen mand. Det er en stor udfordring! Samtidigt forsøger den onde Don John (en perfekt Keanu Reeves) at ødelægge Hero og Claudios kommende bryllup. Shakespeares ord drypper som honning fra de talentfulde skuespilleres læber, og selvom vi må igennem nogle mørke stunder undervejs, så er det alligevel umuligt ikke at blive opstemt af filmens sprudlende optimisme, lalleglade romantiske tone og farverige univers. Ikke et af Shakespeares bedste stykker, men absolut en af Branaghs bedste film.

Fences er et intenst drama, der hovedsageligt udspiller sig i og omkring det lille hus, hvor den sorte Maxson-familie holder til. Vi er i Pittsburgh i 50'erne, og der er store spændinger mellem familiefaderen Troy (Denzel Washington) og hans søn, Cory, da denne pludselig får en karrieremulighed, hans far aldrig fik. Imens forsøger moderen i familien, Rose, at holde sammen på det hele.

London, 1929. Frank Webber, en meget travl Scotland Yard-detektiv, synes at være mere interesseret i sit arbejde end i Alice White, hans kæreste. Alice føler sig ignoreret og indvilliger i at gå ud med en elegant og velopdragen kunstner, som inviterer hende til at besøge sin fine lejlighed.