Buttercup er valgt som brud til Prins Humperdinck, men hun sørger stadigt over hendes sande kærlighed, som blev dræbt for år tilbage af piraten Roberts. Pludseligt bliver hun kidnappet af banditterne Vizzini, Fezzik og Montaya, men i deres hæle er også piraten Roberts, og efter dem alle er prinsen og hans håndlanger Grev Rugen, og alle har de deres egne mystiske motiver.

Året er 1997, og med en kæmpe mur rundt om Manhattan har man omdannet øen til et kæmpe ruinfængsel for landets mest forhærdede kriminelle. En god ide, indtil USA's præsident styrter ned på fængselsøen. Snake Plissken bliver tilbudt sin frihed, hvis han finder præsidenten og et tophemmeligt bånd. Hvis ikke, bliver han henrettet. Et tilbud, der er svært at afslå.

Ignacio er en kok på et kloster, der laver mad til forældreløse børn om dagen, mens han om natten forvandles til Nacho Libre - en berygtet bryder i trikot. Nacho anspores af gadebumsen Esqueleto "The Skeleton" til at udfordre Mexicos mest frygtede brydere til kamp for at redde børnene og gøre sine hoser grønne hos Søster Encarnación, der er hans inspirationskilde og forbudte kærlighed.

Velkommen til Dead or Alive - verdens mest ekstreme fight-turnering er i gang! Tina, Christie og Kasumi modtager på mystisk vis invitationer til det tophemmelige fight-battle, Dead or Alive, på en isoleret tropeø. De tre babes er verdensklasse fighters, men på øen indser de, at de skal kæmpe mod større kræfter end deres kampmodstandere for at indkassere pengepræmien... og slippe levende fra øen! Tecmos legendariske kampsportsspil er blevet til en hårdtslående filmatisering med non-stop action og top-kampkoreografi af manden bag The Transporter og en række af verdens bedste atleter og fightere.