Som producer på et tv-morgenshow styrer Abby slaget med hård hånd. Men seerne begynder at svigte, og hvad værre er at hendes dominerende facon skræmmer alle fyrene væk. Da hun får machomanden Mike i studiet, vækker han opsigt med sit brutalt ligefremme syn på kønsrolledebatten. Mike ved alt om, hvad mænd vil have, og måske kan han endda hjælpe den kønne kontrolfreak med at score sin lækre nabo?

De er i 30'erne, succesrige, bor i det glade London og er totalt uduelige til faste forhold. Men det forhindrer ikke Jacks, som arbejder på et modeblad, i hele tiden at skaffe nye blind dates til sine venner. Og nu har hun fundet en ny drømmehunk til sin homoseksuelle bofælle Peter: Fotografen Paolo. Men midt i al sin matchmaking-iver har Jacks overset en lille detalje - Paolo er ikke homoseksuel, men han er helt tosset med i Jacks!

Luke Wilson spiller Alex, en stræbsom forfatter, der skylder en gruppe lånehajer fra Cuba 100.000 dollars. Han kæmper for at gøre sin nyeste roman færdig, så han kan opnå et klækkeligt forskud og indfri sin gæld. Kate Hudson er pigen Emma, som hjælper ham. Filmen er instrueret af Rob Reiner og er løst baseret på den sandfærdige beretning om den russiske forfatter Dostojevski, der forelskede sig i sin kvindelige stenograf, mens han skrev på en af sine romaner.