Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.

Første Verdenskrig skydes i gang i sommeren 1914, og millioner af unge mænd sendes i krig. Men juleaften sænkes paraderne, og tyske, franske og engelske soldater fejrer aftenen i fælles fredsommelighed. Men dagen efter er der igen krig, og det bliver en mærkværdig oplevelse for soldaterne at gå fra julestemning til krigsstemning.

Da Julemanden falder ned fra taget juleaften, ifører den fraskilte far, Scott Calvin, sig hans dragt. I løbet af nul komma fem farer Scott og sønnen Charlie til Nordpolen, for dén som ifører sig Julemandens tøj må påtage sig hans pligter. Scott er ikke særlig vild med pludselig at skifte erhverv, mens Charlie er henrykt. Igennem de næste tolv måneder tager Scott kraftigt på og et hvidt fuldskæg spirer frem. Selvom han bliver ved med at stritte imod, dukker otte rensdyr og alfen Swat op juleaften, og det går snart op for alle, at Scott så sandelig er den rigtige julemand.

Aunt Sally's Christmas Cookie Company bliver solgt til en stor koncern. Hannah får den utaknemmelige opgave at lukke aftalen og den lille fabrik, der er livslinen i den lille by, Cookie Jar. Det der skulle være en rimelig simpel opgave, bliver en kende kompliceret, da hun møder ejeren, Jake. Jake vil gøre alt for at holde produktionen i gang. Hannah går egentlig ikke op i jul, men hun er ikke helt upåvirket af stemningen i den lille by, ej heller af kærligheden.

Da Saras chef stjæler hendes gode ide, beder hun Julemanden om mod til at forsvare sig selv. Men kan 48 timers magi gøre en varig forskel?