Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter
Barry Egan er en halvtrist virksomhedsejer med syv dominerende søstre og hang til telefonsex. En dag øjner Barry en vej væk fra elendigheden. Reklamekuponer. Firmaet Healthy Choice, der fremstiller budding, har startet en salgskampagne, hvor man kan optjene flyvepoint, hvis man køber budding. Barry regner lynhurtigt ud, at hvis han køber for 3000 dollars budding, vil han have optjent nok bonuspoint til at rejse hen lige, hvor han vil. Et projekt, som han straks kaster sig over. Lykken tilsmiler endnu en gang Barry, da han tilfældigt møder den generte Lena Leonard. Men problemerne begynder snart at tårne sig op, ikke mindst, da han jagtes af nogle bøller der prøver at afpresse ham.
Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.
Charlie Bartlett har indtil videre tilbragt hele sin skoletid på landets bedste privatskoler, men da han afsløres i at forfalske id-kort til sine kammerater, hjælper ikke engang hans mors betydelige formue længere. Han ryger ud og lige ind på et almindeligt kommunalt gymnasium, Western Summit High, der er befolket af alle mulige low lives, der slår først - og glemmer at spørge bagefter. Men ved et tilfælde går det op for Charlie, at han kan få alle mulige former for medicin for at klare sit nye traumatiske liv, og så er butikken ellers åben. Pludselig er Charlie skolens mest populære fyr. Med tasken fuld af spændende medicin og en skarp hjerne fuld af lommepsykologi bliver Charlie elevernes svar på alle deres problemer - men samtidig kommer han også øverst på hadelisten for skolens neurotiske rektor Gardner. Uheldigvis har Gardner selv en meget lækker datter på skolen, og heller ikke der er Charlie den, der holder sig tilbage.
Vi skriver 1974 og Sam Bicke har mistet alt. Hans kone forlader ham og deres 3 børn, han mister sit arbejde, hans bror vender sig fra ham, og banken vil ikke låne ham penge til at starte noget nyt. Han forsøger at finde nogen til at bebrejde for sin ulykke og det ender med at USA's præsident er den skyldige, som han så planlægger at myrde.
På overfladen er Tim en ganske normal fyr i tyverne. Men bag facaden gemmer han på et forfærdeligt traume fra sin barndom. Han så sin far forsvinde, men siden har ingen troet på hans historie. Nu må Tim tilbage til sit barndomshjem for at konfrontere sin egen frygt og de chokerende mareridt, der har forfulgt ham hele livet. Men hvad nu, hvis Tim hele sit liv har haft ret? Var der noget i klædeskabet eller under sengen, der sugede faren til sig? Og er det der stadig?