Cooler har fået at vide, at hans bror, Freezer, er blevet dræbt af en saiya-jin, og han sætter derfor kurs mod Jorden for at hævne hans død. Son-Goku bliver hans mål. Cooler er stor i slaget og fortæller Son-Goku, at han ikke bare er ude på at hævne sin brors død, han vil også udslette alle saiya-jiner. Son-Goku bliver angrebet, mens han er på udflugt med sine venner. Kampen ender med, at Son-Goku får et alvorligt slag i ryggen. Hårdt såret søger han i skjul i en grotte sammen med Kuririn for at samle kræfter. Son-Goku har brug for magiske bønner, hvis han skal overleve, så Son-Gohan begiver sig nu på ryggen af sin drage af sted mod mester Kvædes tårn for at få de livsvigtige bønner. Det bliver en farlig rejse, for Cooler og hans håndlangere har stadig ikke opgivet jagten på Son-Goku og hans venner.

Vietnam-veteranen Majestyk har grundlagt en melonfarm, men mafiosoen Renda ødelægger hans høst. Majestyk bliver rasende, og nu er der optræk til hævn.

En siciliansk gangsterboss planlægger hævn for en massakre, der fandt sted 40 år tidligere i hans hjemland. Han vil slagte samtlige italienske mafiosi i Los Angeles, og til at udføre sit massemord hverver han vietnamveteraner i stor stil. Men strømeren Lou Torrey er på sporet af komplottet, og Torrey er ikke just en fyr, man bør stå i vejen for, hvis man har sit liv kært.

Midt under en retssag tager den tiltalte John Talbot pludselig en ung kvinde som gidsel og flygter derefter ud af retssalen. Dette er optakten til én af filmhistoriens længste og vildeste biljagter, og senere forsætter filmen i samme hæsblæsende tempo! Men hvem er han, denne mystiske John Talbot? Ven eller fjende? Helt eller skurk? Intet er hvad man tror i denne thriller, hvor en flygæst med diamanter, en morderisk oliemillionær og fortørnet hævnbegær udgør ingredienserne, og som til sidst leder os frem til den voldsomme opklaring 125 meter under havets overflade!

Paul Kersey er tilbage i Los Angeles, hvor han for første gang i lange tider er begyndt at føre et forholdsvis normalt liv sammen med sin nye kæreste, reporteren Karen Sheldon. Men der bliver også denne gang vendt op og ned på Kerseys tilværelse, da Karens datter Erica dør efter at have indtaget en overdosis kokain. Kersey opsporer den pusher, der har solgt Erica kokainen, og dræber ham. Kort efter opsøges han af rigmanden White, der selv har mistet en datter på samme måde. Han har indsamlet oplysningerne om narkobagmændene i Los Angeles, og nu opfordrer han Kersey til at udslette dem. Kersey slår til...

De bevæger sig lydløst som tigre. Slår til hurtigt som ørne. Med samme effekt som en stime priratfisk. De er Ninjaer, verdens farligeste krigere. Men tak og lov har slægten været uddød i i 300 år. Da Scott James, en afdanket martial arts-mester, opsøges af en rig kvinde, tror han først ikke sine ører. Hun vil hyre ham som livvagt, efter at hun er blevet truet af en gruppe ninjaer. Det kan ikke være muligt. Scott er nemlig den eneste, der kender til den hemmelige ninjateknik, foruden hans halvbror. Scott påtager sig modvilligt opgaven, hvilket fører ham til Sydamerika og til afsløringen af en mægtig organisation, der uddanner Ninjaer til at udføre verdensomfattende terrorangreb. En konfrontation er uundgåelig, og den indtræffer i den ottejkantede træningslejr, der bærer fjendens navn: The Octagon.

Stjernerne fra KILL BILL 1 & 2, David Carradine og Daryl Hannah, mødes igen i denne tempofyldte actionserie. David Carradine spiller White Crane, en søn af en europæisk missionær, som vokser op i et munkekloster. Han lærer kampkunst på højeste plan, og som voksen bliver han klostrets spirituelle overhoved. Her lever han i fred og fordragelighed, indtil en hær af lejemordere en dag overfalder klostret og myrder Whites mester. Det får White til at sværge en blodig hævn. Og han stopper ikke, før de ansvarlige har betalt med deres liv. Med spektakulære kampscener, hæsblæsende actionsekvenser og David Carradine i sit livs topform er der dømt kampkunst af verdensklasse.

Da den internationale fredspris skal overrækkes, slår en selvmordsbomber til. En hilsen fra terroristen Kadal. Han har endnu en hilsen. En atombombe vil springe på amerikansk grund, hvis USA ikke trækker sig ud af hans land. Delta Force har fået en ny opgave..!