Steve Thompson er en hårdtarbejdende og hæderlig lastbilchauffør, som har en svaghed for sin ekskone Anna. Anna er imidlertid en uberegnelig lykkejæger, som nu er gift med en berygtet gangster. Da denne opdager, at Steve og Anna har holdt stævnemøde, overbeviser de ham om, at de kun mødtes for at få hans hjælp til at røve en pengetransport, så hæderlige Steve må planlægge et røveri eller dø.

Chaney, en arbejdsløs enespænder, springer på et godstog mod New Orleans i håbet om at kunne tjene nogle penge med det eneste han har, sine knytnæver! Chaney kommer i kontakt med en småkriminel type ved navn Speed og overbeviser ham om, at han kan vinde masser af penge til dem begge to. Chaney vinder et par af de blodige, ulovlige kampe, der foregår uden noget sikkerhedsudstyr, men Speeds uforsigtighed med penge og gammel gæld til nogle forbrydere, tvinger Chaney tl at kæmpe en sidste kamp mod Street, der er mere monster end menneske.

Ex-gangsteren Willie Parker har snydt sine mafia-kollegaer og nyder nu det gode liv i Spanien hvor han tror han kan holde sig skjult. Men en dag dukker to hitmen op og skal eskortere ham til Paris hvor han skal stå til svar for sine handlinger. Men det er en lang tur til Paris....

Da Reinhardt Wulfgar, Europas mest frygtede terrorist, pludseligt og eksplosivt giver sig til kende i New York City, sættes de to barske undercover-betjente Deke DaSilva og Matthew Fox på den nærmest umulige opgave at finde ham og stoppe ham, før han slår til igen. I det brutale katten-efter-musen-spil, der følger, skyder terroristen Fox, tager FN-diplomater og deres familier som gidsler på en jernbane højt oppe over byen, og klarer at holde sig et skridt foran DaSilva - indtil deres sidste, dødbringende konfrontation.

Julian får et opkald fra sin desperate ven Terry, som er fulgt efter sin kæreste June til et forfaldent hotel, hvor han tror, at hun venter på sin elsker. Nu er han gået ind på værelset overfor, og truer med at bruge sin revolver. Julian skynder sig til undsætning, men alt er ikke som det ser ud til …

Mørkt begær eksploderer i denne kærlighedshistorie med Rachel Ward og Jeff Bridges i hovedrollerne. Terry Brogan (Bridges) er en kynisk eksfodboldstjerne, som bliver hyret til at finde Jessie Wyler (Ward), en forsvunden elskerinde til en brutal L.A. natklubejer, Jack Wise (James Woods). Ifølge Jack har Jessie stukket ham ned og er forsvundet med 50.000$. Men Terrys mission er hurtigt glemt, da han hovedkuls forelsker sig i den smukke Jessie på en mexikansk ø. Problemerne opstår, da Jack sender sin håndlanger, Hank Sully (Alex Karras), ud for at hente de elskende hjem. Drevet af begær efter denne mystiske unge kvinde, vikler Terry sig hurtigt ind i et net af korruption, forræderi og mord. Pakket med forrygende spænding og sensualitet er Against All Odds en film, du adrig glemmer.