Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.

Principfaste Katie kæmper for social retfærdighed, mens Hubbel er en charlatan født med guldske i munden og forfatterdrømme. På trods af modsætningerne forelsker de to sig, men skilles igen. Forholdet blusser op otte år senere, men smuldrer da Hubbel vælger karriererne frem for kampen mod systemet. Endelig i 60'erne mødes de to igen

Det er den, vistnok, autentiske historie om enkefru Laura Henderson (Judi Dench), der efter at have arvet en anseelig formue fra sin nyligt afdøde mand sætter sig for at fylde ensomheden ud med en hobby. Men at hobbyen skulle blive genåbningen og oprettelsen af vaudeville teatret The Windmill, var der alligevel nok ingen, der havde regnet med. Det er så her teaterdirektøren Vivian van Damm (Bob Hoskins) kommer på banen og hermed også filmens egentlige nerve. Sammen sætter de to sig for at genåbne det gamle teater med en fornyende kant, der bl.a. inkluderer afklædte danserinder, som man kender det fra det franske Moulin Rouge. Kemien mellem de to hovedrolleindehavere er funklende, veksler mellem det morsomme og det alvorlige men bliver alligevel aldrig kedelig. De utallige sammenstød mellem den krævende teaterdirektør og den medbestemmende enkefrue - det er jo hendes arv, der er på spil - driver i al forstand handlingen frem. Og man havde under ingen omstændigheder været det foruden.

Den 11-årige Mark bliver vidne til et selvmord, men forinden får han selvmorderens hemmelighed fortalt. Det gør ham til hovedvidne mod mafiamorderen Muldano, der sender sine mænd efter drengen. Imens konkurrerer to advokater om at få fat i det unge vidne. Hvem kan han stole på?

Kirsten Dunst spiller Nicole. Hendes far er senator, og de mangler ikke noget, men hendes mor døde, da hun var mindre, og hun kan selvfølgelig ikke lide sin stedmor. Carlos kommer fra latino-ghettoen. Hver dag tager han bussen i to timer for at komme til en god skole. Selv om han kommer fra fattige vilkår, er han opsat på at blive til noget, og hans familie støtter ham. Da Nicole og Carlos møder hinanden og bliver forelskede, er det mere end to verdener, der støder sammen. Det er to skæbner, der er på vej i hver sin retning. Den ene mod toppen, den anden mod afgrunden. Det er selvsagt ikke problemfrit. Bruce Davison (X-Men) spiller Dunsts fader, og scenen, hvor han må bede Carlos om at holde sig fra Nicole, fordi han ved, at hans datter ikke er god nok og vil bringe Carlos i fordærv, er en af filmens bedste.

Advokaten Peter Sanderson lever et stilfærdigt liv, men har svært ved at finde melodien som alenefar efter sin skilsmisse. Via nettet møder han Lawyer-Girl, og da de mødes, viser hun sig at være en sort kvinde ved navn Charlene, der er på flugt efter at være dømt for væbnet røveri. Det var unægtelig ikke hvad Peter havde drømt om, men Charlene er ikke en kvinde man siger nej til.