En flyvende tallerken lander, og ud træder et væsen, som fortæller jorden at hvis jordens beboere ikke lærer at leve i fred, så vil planeten blive erklæret en trussel mod universet, og destrueret.

Fire unge kvinder, som overlevede Ghostface-mordene i Woodsboro, er flyttet til New York. De håber, at de kan lægge de traumatiske begivenheder bag sig, men en ny morder er på spil.

Onkel Boonmee er dødeligt syg og har valgt at tilbringe sine sidste dage på landet omgivet af sine nærmeste. Til alles overraskelse dukker Boonmees afdøde hustrus genfærd op for at tage sig af ham, og hans forsvundne søn vender hjem i en ikke-menneskelig form. Boonmee overvejer de mulige årsager til sin sygdom og vandrer med sin familie gennem junglen til en mystisk bjerggrotte – fødestedet for hans første liv...

Jack Conrad sidder på dødsgangen i et korrupt centralamerikansk fængsel, men så bliver han "købt" af en stenrig tv-producer for at deltage i et illegalt reality-show. Han transporteres til en øde ø, hvor han bliver tvunget til at kæmpe mod 9 andre dødsdømte mordere fra alle verdenshjørner. Der er inden mulighed for at flygte, og mens millioner af seere kigger på den ucensurerede vold online, kæmper de 10 om at blive den eneste overlevende og vinde friheden.

To unge mænd søger efter sex på internettet og finder en mystisk ung kvinde, der tilsyneladende er villig til at mødes for en omgang gruppesex. Det viser sig at være en fælde lagt af en fanatisk religiøs kult, som tager de to unge mænd til fange i en kirke. Lederen af kulten vil slå dem ihjel for at sætte et eksempel for andre sexuelle afvigere. Regeringsagenter gør sig parat til at storme kirken, men med ordrer om at gå mere ekstremt til værks end loven tillader.

Nu genoplives 'The Day the Earth Stood Still' - klassikeren af samme navn fra 1951. Keanu Reeves spiller en alien ved navn Klaatu, hvis ankomst til vores planet udløser global kaos. Mens regeringer og forskere verden over kæmper for at løse mysteriet bag den fremmedes pludselige visit på jorden fanges en ung kvinde, spillet af Jennifer Connelly, og hendes stedsøn i Klaatus mission. Han kalder sig selv for "Ven af Jorden" og langsomt begynder kvinden og hendes stedsøn at forstå de forskellige konsekvenser af Klaatus tilstedeværelse. 'The Day the Earth Stood Still' er en science-fiction film udover det sædvanlige.

EKSPERIMENTET handler om sygeplejersken Gert (Ellen Hillingsø), der i 1951 bliver udnævnt til forstander for et helt særligt børnehjem under den danske stat i Grønland. Børnehjemmet skal huse 16 nøje udvalgte grønlandske børn, som efter et års dannelse i Danmark nu kommer hjem og skal udsluses i det grønlandske samfund som forbilleder. Gert, der er enlig og ikke selv har familie, tager imod opgaven med stolthed. Hun er idealistisk og ambitiøs og brænder for at hjælpe Grønland ud af armoden. Midlet er at skole og danne de 16 børn i det danske sprog og den danske kultur, så børnene kan danne fortrop for resten af Grønlands omvending fra fattigt jægersamfund til en ligeværdig del af Danmark. I sin blinde tro på eksperimentet, undervurderer hun børnenes åbenlyse personlige omkostninger. Og da både børnene og den danske stat svigter hende, bliver det sværere og sværere at bevare idealismen…