Ungdomskæresteparret Karl og Andrea skal bruge weekenden sammen i et lejet sommerhus. Det virker som en helt almindelig romantisk kærestetur, men som weekenden skrider frem bruser deres problematiske fortid, dramaer og usikkerheder op.

Over en magisk nat, hvor solen pludselig ikke går ned, prøver Sune at finde hoved og hale i de ubehagelige rygter, der går om hans bedste ven Casper.

Emil skal sprede sin afdøde mors aske ved hans gamle barndomshjem i Sverige. Hans far har lovet at hjælpe til, men da Emil ankommer, er faren forsvundet. I stedet dukker hans halvsøster Anna op, som han ikke har ikke set i årevis. Sammen forsøger de at finde deres far og et sted at begrave Emils mor. Eftersøgningen udsætter deres genspirende søskendekærlighed for en stor prøvelse.