Quincy og Monica er vokset op sammen. De er blevet forelskede, men de deler også en altoverskyggende kærlighed for basketball. Mens de kæmper for deres forhold, må de følge forskellige veje, på jagt efter drømmen om storhed på banen.

Tørvetrilleren Ronny Miller er hemmeligt forelsket i Cindy Mancini – skolens pæneste og mest populære pige. En dag da Cindy er havnet i en svær situation, dukker Ronny op og redder hende. Som betaling skal Cindy spille Ronnys kæreste, da han håber på, at Cindys popularitet kan smitte af på ham. Men planen går i stykker, da Ronny bliver frygtelig overlegen, så både hans gamle venner og Cindy ender ude i kulden. Ronny indser, at det er let at købe sig til popularitet – mens det er præcis det modsatte, når det gælder kærlighed.

Den 16-årige Poppy bor i Los Angeles og er en forkælet møgunge af værste skuffe. For at sætte lidt skik på pigen sender hendes far hende på en engelsk kostskole, der prioriterer disciplin højt. Her må Poppy se i øjnene, at det kan være nødvendigt at indordne sig og ikke altid tænke udelukkende på sig selv. Men derfor kan man jo godt lave lidt fis og ballade en gang imellem.

All You've Got foregår i det solrige Sydcalifornien med alle dets sandstrande og palmetræer - og omhandler de to high school-volleyballhold The Madonnas og The Phantoms. De to hold er ærkerivaler, både på og uden for volleyballbanen, men en tragisk hændelse bringer dem sammen og tvinger dem til at overvinde deres kulturelle og sociale forskelligheder. Samtidig må de prøve at få volleyballspillet til at fungere, så de kan vinde mesterskabet - og måske tilmed hinandens venskab.

I den mest beskidte, sjoveste og mest skandaløse homo-teenager-sex-komedie-parodi nogensinde laver fire unge homoseksuelle venner en pagt om at miste deres mødom, inden sommeren er forbi. Snart står drengene ansigt til ansigt med gigantisk sexlegetøj, nøgne berømtheder, masochistiske lærere og en løbsk romance med en tærte! Another Gay Movie er spækket med jokes og kendte homoseksuelle - deriblandt Graham Norton, Scott Thompson, Ant og Richard Hatch.