Eks-bookmakeren Sam 'Ace' Rothstein bliver i starten af 1970'erne sendt til Las Vegas for at styre mafiakasinoet Tangiers. Korruptionen trives, Ace gør det godt, og han formår at holde en respektabel facade. Han gifter sig med luksusluderen Ginger og nyder det søde liv. Men i kulissen spøger problemerne. Ginger er stadig draget af en gammel elsker, mens Aces ven, gangsteren Nicky Santoro, sætter Vegas på den anden ende.

Da en gæst på hotellet pludselig dør, overtager den udbrændte journalist David Locke (Jack Nicholson) hans identitet. Med den afdøde mands aftalekalender som guide rejser Locke rundt i Europa og Afrika og holder møder med farlige våbenhandlere og bliver forelsket i en forførende ung kvinde (Maria Schneider). Men hans spændende og nyfundne frihed er ikke uden omkostninger, og Locke indser lidt efter lidt, at han er ude på meget dybt vand. Jack Nicholson leverer en imponerende præstation. The Passenger vandt en Bodil i 1976 for Bedste europæiske film.

The Asian Hawk er tilbage!Denne gang bliver Jackie hyret til at finde en skjult naziguldskat. Under 2. verdenskrig plyndrede nazister alt, hvad de kunne og gemte guldet et sted i Sahara. Mange er interesseret i at finde den skat, så Jackie må hurtigt af sted! Han får støtte undervejs af tre smukke kvinder og må naturligvis kaste sig ud i adskillige halsbrækkende stunts og actionsekvenser!

En fjerntliggende afrikansk stamme bliver for første gang introduceret til de moderne verden, i form af en colaflaske. Først tror stammen at det er en gave fra guderne, og bruger den til mange opgaver i landsbyen, men start begynder skænderierne, og de indser at det er faktisk en forbandelse, og at de må af den. Xi får at opgave at drage ud og kaste flasken ud over verdens kant, og på vejen møder han mange nye mennesker.

Under 2. Verdenskrig skydes grev Laszlo de Almasy (Ralph Fiennes) ned i Sahara under en ekspedition. Han er uigenkendelig af forbrændinger og har mistet hukommelsen. Sygeplejersken Hana (Juliette Binoche) plejer Laszlo i et forladt kloster i Toscana og i tilbageglimt fortælles den sørgelige historie om Laszlos æffære med Katharine (Kristin Scott Thomas), som var gift med en af ekspeditionens deltagere. En veteran fra de allierede styrker (Willem Dafoe) dukker op i klostret og vigtige detaljer om Laszlos fortid afsløres.

Pete (Tommy Lee Jones) er en vaskeægte, gammel cowboy, der arbejder og bor tæt på Mexicos grænse. En dag møder han den illegale indvandrer Melquiades Estrada (Julio Cedillo), som han tager under sine vinger, og de to bliver både kollegaer og venner. Samtidigt ankommer den unge grænsebetjent Mike Norton (Barry Pepper) til byen. Han lever i et kærlighedsløst ægteskab med sin high school kæreste, han er rastløs og bruger derfor jobbet til at afreagere på. En dag, da han vogter over nogle af de store, tomme sletter, hører han pludselig skud. Uden at tænke over det skyder han tilbage. Mike rammer Melquiades, der blot var ved at jage en prærieulv væk, og han dør på stedet. Da Pete finder ud af, hvad der er sket, og da det går op for ham, at alle er ligeglade med en sølle, illegal indvandrers skæbne, beslutter han sig for at tage sagen i egne hænder. Han graver Melquiades' lig op, kidnapper Mike og sætter kurs mod Melquiades' hjemby i Mexico, for at han kan få en rigtig begravelse.

Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.

Bobby Cooper (Sean Penn) sidder i sin Ford Mustang 1964 på vej til Californien med 13.000 dollars. Han har fået klippet 2 fingre af og bliver han mere forsinket mister han endnu flere. I byen Superior får han imidlertidigt motorstop og må se sig fanget i et kafkask helvede. Forført og manipuleret af den smukke unge indianer Grace (Jennifer Lopez) og hendes mand Jake (Nick Nolte), er der tilsyneladende ingen vej ud af byen - andet end mord.

Jorden er ikke et rart sted efter atomkrigen. Mest ørken og få byer. En af dem er Bartertown, hvor Entity og Master/Blaster kæmper om magten. Da iskolde Max kommer til byen, øjner de begge en chance få overtaget. Men Max bestemmer selv - det skal Bartertowns befolkning og bare lige forstå.

To militærpiloter indleder en nådesløs kamp imod tiden og hinanden i et kapløb om at få kontrollen med to stjålne atomsprænghoveder. Da en B-3 Stealth bombemaskine styrter ned i Utahs ørken under en hemmelig testflyvning, er militæret hurtigt til at finde maskinen og sine to "broken arrows" atomsprænghoveder. Situationen eskalerer dog, da det viser sig, at den ene af piloterne er på den forkerte side og kun ude på at tjene penge på atomsprænghovederne.

På en regnfuld nat midt ude i ørkenen i New Mexico samler den studerende Jim og hans kæreste, Grace, en blaffer op. Men det skulle de ikke have gjort, for det viser sig, at blafferen John Ryder ikke blot er bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat.

3000 år før vor tidsregning, Gomorrah. En ond hersker vil jage nomadefolkene ud af ørkenen. De tilbageværende stammer slår sig sammen og hyrer en lejemorderen Mathayus til at myrde den troldmand, hvis syner deres fjende forlader sig på. Efter at have sneget sig ind i fjendens lejr opdager Mathayus, at troldmanden er en smuk kvinde. I stedet for at myrde hende tager han hende med langt ud i ørkenen. Her afventer han herskerens soldater og forbereder sig på den endelige konfrontation.

Kamppiloten Oberst Ted Masters bliver skudt ned over et fjendtligt land i Mellemøsten og taget til fange. Den amerikanske regering er ude af stand til at forhandle sig frem til hans løsladelse. Mens tiden er ved at løbe ud, træffer Masters søn Doug en modig beslutning. Med hjælp fra en benhård reserveofficer planlægger han en næsten umulig redningsaktion, der vil brage hen over himlen, befri Dougs far og bringe hævn over de ondskabsfulde fangevogtere.

I år 2033 har en kosmisk naturkatastrofe berøvet Jorden vores livsvigtige vand og efterladt kloden dækket af forblæste ørkener. Vand er magt - men i en verden fuld af mutanter, mordere og tyve er oddsene for at overleve tusind til en. Men Tank Girl kan lide det - hun er en strithåret, sjofel, klog, uforskammet, cigaret-rygende, øldrikkende blærerøv, men kun hun har, hvad der skal til for at tage kampen op mod verdens hersker.

En gruppe hårde dusørjægere skal overleve natten på et ørkenmotel mod en horde af vilde kartelmordere. De indser hurtigt, at deres flygtning, en mystisk kinesisk kvinde, er meget mere, end hun tillader.