Antoine Doinel (spillet af Jean-Pierre Léaud) er François Truffauts alterego, hvis "eventyr" skildres på semi-dokumentarisk vis i fem af Truffauts berømte film. I den første og mest kendte, The 400 Blows fra 1959, er Antoine en blot 14-årig knægt, hvis forældre ikke viser særlig meget interesse for ham. Han pjækker fra skole for at gå i biffen eller lege med sine venner. Han opdager, at moderen har en elsker, hvilket ikke gør livet nemmere for den unge teenager.

Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.

Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.

DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...

I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.

Året er 1825 på den australske ø Tasmanien. Den unge irske fange Clare vil have hævn over en engelsk officer. Med sig har hun Billy, en aboriginal tracker, som er plaget af sine egne dæmoner.