Batman bliver indblandet, da regeringen går i ledtog med en gruppe superskurke med kodenavnet Suicide Squad og tvinger dem til at bryde ind i Arkham Sindsygeanstalt for at inddrive tophemmelige oplysninger, som Gækkeren har stjålet. Men alting går fra slemt til værre, da en fra gruppen (Harley Quinn) befrier Jokeren, der ikke kun besidder midlerne til at sprænge anstalten i luften, men det meste af Gotham City med.

Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!

Den allerførste og allerstærkeste af X-Men-mutanterne var Apocalypse, der blev tilbedt som en gud for tusinder af år siden. Nu er den udødelige supermutant atter genopstået, og han er vred over tingenes tilstand. For at udrense og genstarte menneskeheden hverver han en gruppe desillusionerede mutanter med Magneto i spidsen. Så er det op til Professor X og hans hold af gode mutanter at redde verden!

I den nye film følger vi den unge robot, Rodney Copperbottom, fra hans forældre anskaffer ham som samlesæt og sætter ham i verden, frem til at han som ung eventyr- og eksperimenterely-sten robot drager til den store by med alle dens farer og fristelser – for at virkeliggøre sine drømme om at blive opfinder til gavn for alverdens robotter. Her er det hans plan at opsøge sit store forbillede, mesteropfinderen Bigweld, der er en slags præsident for robotternes verden, men han finder snart ud af, at Bigweld er blevet sat ud af spillet af den forbryderiske og magtbegærlige Ratchet, som i samarbejde med sin fæle mor, Madame Gasket, har dekreteret, at alle robotter konstant skal moderniseres og strømlines – til uhyrligt ublu priser – og de, der ikke har råd til det, skal skrottes!

Den hårdkogte enspænder Snake Eyes bliver optaget i den ældgamle japansk klan Arashikage, da han redder klanens arving. Ved ankomsten til Japan lærer Arashikage Snake Eyes ninjakrigerens kunst og giver ham samtidig noget, han har længtes efter: Et hjem. Men Snake Eyes' ære og loyalitet sættes på prøve, da hemmeligheder fra hans fortid afsløres.

Michael Jennings er verdenskendt som den eneste der kan løse specialiserede projekter for de største high-tech selskaber. Når en opgave er udført slettes Jennings hukommelse som en sikkerhed for, at han ikke røber selskabernes mest sårbare hemmeligheder. Jenning forventer at hans seneste projekt, der har taget fem år at løse, vil skaffe ham næsten 4,5 mio dollars i lønningsposen, men i stedet for den rare check, modtager han en konvolut med forskellige ting og sager. Nu hvor Jennings ingen hukommelse har, må han finde sig i forklaringen om, at han selv gik med til den anderledes betaling og snart opdager han, at indholdet i konvolutten er spor af hans fortid. Hvis Jennings ikke meget hurtigt fatter sammenhængen, bliver han fuldstændig slettet af sin sidste arbejdsgiver!

Slaget om jorden er vundet og lederen af de onde Decepticoner Megatron er død. Så alt ånder tilsyneladende fred og idyl for menneskene og de gode Autobotter. Men Starscream, Decepticonernes nye leder, er på vej mod jorden for at kidnappe den unge Sam Witwicky, og til Autobotternes store frygt er Megatrons krop blevet stjålet. Nogen planlægger at genoplive den mægtige Decepticon og det må forhindres for enhver pris.

Et nyt billigt narkotika NUKE hærger byen. Kun Robocop tør vove sig ind i slummen, hvor kriminaliteten har fået frit spil. Men Robo- cop har ikke langt igen. Forretningsimperiet der skabte ham, har planer om at lancere en forbedret version. Denne gang vil man eli- minere de forgående fejl, der gav Robocop medfølelse og...

Milo og Teddy arbejder sammen på et revolutionerende stykke computer-software, samtidig med at millionæren Gary Winston er i gang med at udvikle et lignende program. Han tror, at Milo og Teddys ideer er afgørende, og inviterer dem på besøg i sit gigantiske firma. Teddy gider ikke lege med det multinationale firma, men Milo vil gerne vil være med. Inden Milo tager af sted, bliver han kontaktet af en agent, der forbereder en anti-trust sag mod Winston. Milos er smigret over den opmærksomhed han får på sin nye arbejdsplads, men inden længe viser hans drømmejob sig at blive til et mareridt.

En dag er Carmen og Junis forældre væk. Deres onkel Felix fortæller, at forældrene er spioner og er blevet kidnappet under en mission. Herefter bliver også onkel Felix kidnappet af den onde Floop, der er i gang med at skabe en hær af robotter. Og så må Carmen og Juni gå undercover for at rede deres forældre.

Hvad sker der, når den frygtindgydende kombination af verdens kraftigste computere og den menneskelige hjerne samles i en person, hvis latente ondskab og had ad medicinsk vej forstærkes og bringes op til overfladen? Jobe Smith (Jeff Fahey) er en blid voksen havemand med en intelligens som en 6-årig. Han lever stille af at slå folks græsplæner, men bliver konstant hånet og ydmyget. Jobe er det perfekte "forsøgsdyr" for videnskabsmanden Dr. Angelo (Pierce Brosnan), der udfører tophemmelige intelligensforøgende eksperimenter ved hjælp af superavanceret Virtual Reality. Jobe's fremskridt er forbløffende, hans tankevirksomhed ændres til det overmenneskelige, og hans holdning bliver aggressiv. Med troen på sin egen guddommelighed og en hyperintelligent hjerne, der syder af had, er en katastrofal lavine sat i gang.

I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.

En efterforsker, der søger årsagen til en flykatastrofe, opdager involveringen af ​​en organisation af tidsrejsende fra en fremtidig uopretteligt forurenet Jord, som søger at forynge menneskeheden fra dem, der er ved at dø i fortiden. Baseret på en roman af John Varley.

Elektra er en spændstig lejemorder med hang til stramt tøj, karate og sværd. Da hun en dag får til opgave at dræbe enkemanden Mark Miller, bryder hun alle principper og beslutter sig for at forsvare Miller i stedet. Det synes hendes arbejdsgiver ikke om og sender en horde Ninjaer afsted for at gøre kål på Elektra og Miller. Og måske er Miller ikke helt den han hævder at være.

I vores nære fremtid er tidsrejser den spændende, men uforudsigelige virkelighed. Firmaet Time Safari Inc. tilbyder eksklusive tidsrejser til rige eventyrere med muligheden for at gå på storvildtjagt efter levende dinosaurer! Men rejser i tid medfører store risici, for den mindste ændring kan sætte evolutionen over styr og da en mission i fortiden går galt, forandres nutiden gradvist til ukendelighed. Nu må et team af sted på den ultimative tidsmission for at tilbagekalde katastrofen og forhindre den forvandling, der truer med at udslette menneskeheden!

I en post-apokalyptisk verden, hvor naturlige ressourcer for længst er sluppet op, må en prins fra The Oasis, et af verdens sidste tilflugtssteder, vove sig ud for at finde en kur til sin døende mor. Undervejs må han kæmpe mod den brutale Warlord, hans dødsensfarlige menneskelige robot og den dæmoniske Druglord, hvilket fører til en tempofyldt rejse gennem trøstesløse ødemarker.