Mestertyven Doc McCoy ved, at hans kone har været i seng med den lokale politichef for at få ham løsladt fra fængslet. Men han kan ikke vide, at en lang række af bedrag vil gøre livet surt for ham, når først han er ude - og i gang med at begå røveriet over alle.

Den dag kriminalbetjent Jerry Black går på pension, bliver en otteårig pige fundet myrdet i Nevadas bjerge. Midt i hans afskedsfest kaldes patruljerne ud til gerningsstedet, og Jerry er ude af stand til at holde sig tilbage; han tager med. Her tilbyder han sin ekspertise og tager det på sine skuldre at fortælle den frygtelige nyhed til pigens forældre. Stillet ansigt til ansigt med den forfærdelige forbrydelse, forældrenes lidelser og sin egen usikkerhed om et liv efter politi-karrieren, afgiver Jerry er skæbnesvangert løfte til pigens mor om, at han vil finde morderen. Men hvor langt vil Jerry gå for at opfylde sit løfte?

Crystal Lake lejren genåbner efter lang tid. Stedet blev lukket i flere år på grund af en tragisk drukneulykke. Syv idealistiske lejrledere er klar til at føre denne sommers gæster gennem lejrbål, sange og spil. Men kort efter deres ankomst til lejren hjemsøges stedet af en lystmorder, der dræber den ene efter den anden på de mest bestialske måder. Drabene ser ud til at være relateret til drukne hændelsen, der skete for mange år siden.

Da en kinesisk rebel myrder Chon's far og flygter til England, beslutter Chon og Roy sig for at rejse til London for at hævne mordet. Chon's søster, Lin, har fået samme idé og opdager en sammensværgelse, som har til formål at dræbe kongefamilien. Problemet er, at ingen tror på hende.

Jimmy Kilmartin har en fortid som alkoholiker og håndlanger for et forbrydersyndikat i New York, men har nu udstået sin straf. Jimmy forsøger at opbygge en lovlydig tilværelse med sin familie, men ryger alligevel tilbage bag tremmerne. Han stikker deltagerne i et kup og fanges mellem syndikatet, delstatspolitiet og FBI. Ingen spiller med åbne kort, og Jimmy må iscenesætte sit eget dobbeltspil for at gøre sig fri af fortiden.

Hercule Poirot vil skrive sine memoirer og tager til Acapulco for at få arbejdsro. Her møder han kaptajn Hastings, der gør den skæbnesvangre fejl at invitere Poirot med til et større middagsselskab; inden mesterdetektiven har set sig om, er det første dødsfald en realitet. Og da endnu en i kredsen af festdeltagere senere lider samme frygtelige skæbne og dør af en mystisk gift, må Poirot lade skrivemaskinen stå og tage affære. For spørgsmålet er, om morderen overhovedet er færdig med sine forehavender!