Vi følger Selma, en ung tjekkoslovakisk enlig mor, der er emigreret til Washington, USA. Langsomt er hun ved at blive blind, og selv om denne kendsgerning har en hård, sørgmodig virkning på os som tilskuere, synes Selma at være upåvirket. For at spare penge op til en operation, der skal forhindre sønnen, som har arvet hendes øjensygdom, i at lide samme skæbne som hende selv, arbejder hun som fabriksarbejder. Den sidste lidenskab, hun har tilbage i en verden, der er ved at syne væk fra hende, er musik og dans, så når virkeligheden synes for trist og grå og til tider decideret ond, flygter hun ind i en musical, der udspiller sig i hendes inderste hjerte.

Robert De Niro er en topprofessionel forbryder , der ikke lader sig binde af noget, han ikke kan skride fra på 30 sekunder! Al Pacino er kriminalinspektør i L.A. og totalt besat af sit job. Hans tredje ægteskab hænger i laser! - De to tørner sammen med et brag i en forrygende fortælling om forbrydelse og besættelse...

Den højtdekorerede krigshelt John Rambo har ingen venner eller familie, da han vender hjem fra Vietnam. Han arresteres for løsgængeri, men flygter fra fængslet. Politiet påbegynder en storstilet menneskejagt i de omliggende skove uden at vide, at Rambo er ekspert i guerillakrig.

Indianapolis omkring år 1900. Opfinderen Eugene Morgan laver en skandale i fuld offentlighed og får sparket af sin forlovede Isabel Amberson, der i stedet i trods gifter sig med den kedelige Wilbur Minafer. De får sammen sønnen George, der bliver møgforkælet. Mange år senere vender Eugene, der nu er en rig bilfabrikant, tilbage sammen med sin datter Lucy. Eugene og Isabel, hvis mand er død, nærer stadig følelser for hinanden, men den stædige George sætter sig kraftigt imod alliancen med fatale konsekvenser.

William Blake er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i nybyggerbyen Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson allerede har ansat en anden mand til jobbet. Han slukker sine sorger på nærmeste saloon i selskab med en forhenværende prostitueret. Et voldsomt opgør med kvindens elsker gør William Blake til morder. Alvorlig såret og med lovens lange arm i hælene, søger han tilflugt i ødemarken, hvor han møder indianeren Nobody.

Riggs og Murtaugh får deres sværeste opgave nogensinde, da de skal beskytte den mildt sagt irriterende Leo Getz mod hans tidligere arbejdsgivere – et sydafrikansk narkokartel. Leo fatter ikke situationens alvor og er glad for at "arbejde sammen med" rigtige politimænd. De får travlt med at opklare sagen, inden de selv kommer til at slå den snakkesalige Leo ihjel.

Cayuga City, New Mexico, i slutningen af 1950'erne. Det meste af byen er samlet til sæsonens første basketkamp, men ikke Fay og Everett. Hun arbejder på den lokale telefonomstilling, han er DJ på den lokale radio. Denne aften får de begge mere at se til end normalt, da et mystisk signal pludselig bryder ind i byens radiosignal og telefonforbindelser!

Kaminsky er for voldelig for FBI og bliver smidt ud. Der bliver dog brug for hans særlige evner, da mafiaen dræber hans gamle chefs søn. Det eneste, Kaminsky skal gøre for at få sit gamle job tilbage, er at gå undercover, infiltrere mafiaen og en gang for alle sætte disse tvivlsomme elementer endeligt på plads.