Dette TV-drama handler om den periode i august 2008, der startede den internationale finanskrise. Det er ikke nødvendigt at have kendskab til bankverdenen for at få glæde af filmen, da den præsenteres som en regulær thriller.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

"Der er tre måder at tjene penge på i den her branche. Vær først, vær klogest - eller snyd!". Året er 2008, og en gigantisk finanskrise er under opsejling. I en stor investeringsbank er Peter Sullivan en af de første, der indser, at der er noget i gære. Den unge finansmand opdager, at firmaet risikerer et tab, der er større end dets værdi. Nu starter en desperat kamp for at begrænse skaderne - koste, hvad det koste vil.

Dennis Nash bliver sat på gaden af ejendomsspekulanten Rick Carver. Nash forlader sit barndomshjem og flytter sin mor og 9-årige søn til et tarveligt motel. I et desperat forsøg på at få sit hus tilbage slår Nash en handel af med Carver og begynder at arbejde for ham. Men kan hans samvittighed bære denne pagt med djævelen, eller skal Nash gøre oprør mod Carver og det korrupte ejendomsmarked?