Jonathan Larsons Pulitzer-belønnede, revolutionerende rockopera fortæller historien om en gruppe unge bohemer i New York, som kæmper en brav kamp for at udtrykke sig gennem deres talent og realisere deres drømme og håb. En kamp, der er alt andet end let, da de alle er bosiddende i det barske East Village, hvor fattigdom lurer i kulissen.

En venlig teenager, der aldrig lykkes med at score nogen, lægger udførlige og ekstravagante planer for at score en af de populære piger – uvidende om, at hans bedste ven hele tiden har elsket ham.

18-årige Ian (Josh Zuckerman) fra Chicago har ikke det store held med damerne. Derfor bliver han også temmelig overrasket, da en laber blondine på internettet tilbyder at tage hans mødom, hvis han kører fra Chicago til Knoxville og møder hende. Ian kaster sig ud i vognen sammen med sine to venner og jokker sømmet i bund. Men vejen er lang, og trioen bliver mødt af den ene mærkværdige forhindring efter den anden, bl.a. den bilkyndige Ezekiel (Seth Green), der er medlem af amish-samfundet.

Kassedamen Rosalee er henrykt, da hun bliver den lykkelige vinder af en date med sit store idol, filmstjernen Tad Hamilton. Konkurrencen er kun udtænkt af Tads agent og hans manager som et reklamefremstød for hans nye film, men til deres fortvivelse forelsker Tad sig i Rosalee, og da Rosalees kollega og hemmelige beundrer, Pete, også endeligt tilstår sin kærlighed til hende, skal hun pludselig vælge mellem to meget forskellige mænd.

Gary er en tidligere popstjerne som er tvunget til at skrive musik til reklamefilm for at tjene til dagen og vejen. I jagten på idealer i en virkelighed der er langt fra perfekt, finder han i drømmenes verden idealkvinden. I hans tidlige midtalderskrise søger han trøst i nattesøvnen, men jo mere han flygter fra hverdagen, jo mere bliver grænsen mellem virkelighed og drøm visket ud.