1915, USA. John Reed er overbevisende, karismatisk og bolshevik. En overbevisning der ikke er velset alle steder, men som han vælger at kæmpe for på trods af personlige omkostninger. Bedre bliver det ikke da Reeds tager til Rusland og oplever hvor langt der er fra idealerne til virkeligheden.

Kaptajn Eric Finlander leder et amerikansk krigsskib i jagten på en russisk ubåd. Ben Munceford er en fotojournalist, som følger Finlanders mission med én simpel opgave: At dokumentere en typisk mission. Missionen tager imidlertid en problematisk drejning, da Finlander viser sig at være nærmest besat af jagten på en russisk ubåd.

Under 2. verdenskrig arbejder Faber i den britiske hær. Men i virkeligheden er han tysk spion, og han holder sig ikke tilbage fra at dræbe, hvis nogen kommer i vejen for hans planer eller bliver en trussel for hans dobbeltspil.

Tyskland 1914. Første Verdenskrig er begyndt. Berusede af naive drømme om ære og heltedåd ankommer unge mænd til vestfronten - helvedes forgård. Krigen skulle gøre drenge til mænd, og mænd til helte. Men virkeligheden slår tilbage med fuld kraft på en brændende slagmark mellem endeløse skyttegrave.

I 1961 drager Sovjetunionens første atomubåd ud på sin jomfrurejse. Men båden er blevet søsat, før den er 100 procent sejlklar, og undervejs begynder en af atomreaktorerne at svigte. Ubådens to ledende officerer er ikke enige om, hvad de skal stille op, men én ting står klart: Hvis reaktoren eksploderer, vil det betyde døden for alle om bord - og måske ligefrem starte en atomkrig.

Ubådskaptajnen Robinson opsnapper rygter om en guldskat fra 2. Verdenskrig, der efter sigende skulle ligge begravet på bunden af Sortehavet. I et vrag af en gammel russisk ubåd tager han på skattejagt med en broget besætning bestående af tidligere kollegaer og afdankede russiske søfolk.

Marts 1918, Aisne, Frankrig. Første verdenskrig raser. I mudder- og rottebefængte skyttegrave frygter britiske soldater et forestående tysk angreb. Den unge og uerfarne løjtnant Raleigh melder sig ivrigt til Kaptajn Stanhope's tropper. Men Stanhope har set for mange af krigens rædsler og drukner sine følelser i whisky. Som dagene går, stiger nervøsiteten.